Vi har relativt få kvinder på vores historiske bagsider i bladet, men en tur med færgen til Bornholm har afsløret en kvinde, der virkelig blev pionér på sit (elektriske) felt, og som lagde navn til en globalt kendt virksomhed, vi dagligt har glæde af, nemlig Melitta Bentz (1873-1950)
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 5 – 2026 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Rolf Sylvester-Hvid
En færgetur til Bornholm kan ofte være udfordrende. Af fuldstændigt tåbelige årsager skal man i de fleste tilfælde igennem Sverige for at komme fra én del af Region København til en anden (som Bornholm jo er i dag). Færgen fra Ystad til Rønne er en high-speed katamaran, som med Max 5 i det mindste er blevet konstrueret til at kunne håndtere Østersøen. Efter Molslinjens overtagelse af ruten – med indsættelse af udtjente ”fladfisk-færger” fra det betydeligt mere rolige Kattegat – har færgerne blandt hyppigt rejsende været kendt som ”Vomit-Comets” (opkast-raketter), da de aldrig har været bygget til Østersøen. Blandt de øvrige ydmygelser på overfarten mellem Sverige og Østersøens Perle er valget mellem at sidde blandt skrigende børn og hunde, i ”cafeen” (med hysterisk opskruede priser) og så restauranten, der trods alt giver en vis komfort og ro til en relativt hæderlig pris.
På den seneste tur var den notoriske kaffemaskine dog gået kaput. Alene tanken om at arbejde med en gurglende langsommelig enkeltkopskaffebrygger til måske 100 kaffetørstige mennesker, der alle på én gang vil have kaffe, er latterlig. En mere logisk løsning ville være et par håndfulde termokander med klassisk filterkaffe brygget i havnen. Trods mulighederne for at vælge havremælk, skimmed-milk espresso og macchiato dit-eller-dat så er den klassiske sorte filterkaffe det blod, der flyder i mange danske årer. Havde der stået ti termokander med kaffe, så var den enlige tjener i restauranten nok ikke gået i panik, da nu den hyperintelligente, multifunktionelle og entydigt strejkende kaffebrygger nægtede at betjene de morgenkaffetørstige kunder på den tidlige afgang til i øvrigt altid vidunderlige Bornholm.
Det førte naturligt til tanken om, hvem der egentlig havde udtænkt filterkaffen, og lidt googlen rundt vil kunne afsløre, at opfinderen og hendes navn – ja, det er en kvinde – er synonymt med såvel kaffebrygning, elektriske kaffemaskiner og kaffefiltre. Ikke mindst det sidste var udgangspunkt for driftige Melitta Bentz’ (1873-1950) primære bidrag til den velsmagende, moderne kaffe. Tidligere tiders kaffebrygning havde været cirkulerende kogende vand hen over kaffebønner (perculator), indtil en vis styrke kunne realiseres. Det er dog en proces, som medfører en række ubehagelige rest- og bitterstoffer i kaffen, som en enkelt overhældning af mellemfint kværnede kaffebønner i et papirfilter (drypbrygning) ret effektivt eliminerer.
Melitta Bentz var træt af lange bryggetider, for mange bitterstoffer og restpartikler i kaffen, så hun begyndte at eksperimentere med at brygge kaffe gennem filtre af linned eller bomuldstøj, men det krævede for meget bøvl med rensning og vask af filtrene efter/mellem brug. Da hun så prøvede at bruge trækpapir fra sin søns notesbog (til opsugning af overskydende fyldepenneblæk) ramte hun et sweet-spot mellem trækketid, gennemløb – og muligheden for engangsbrug. Lidt den brug-og-smid-væk løsning, alle gode ingeniører drømmer om at udvikle – for det er løsninger, der er lig med penge i banken, og masser af dem. Melitta Bentz opnåede i 1908 patent på sine papirfiltre – og dermed var Melitta-koncernen en realitet.
Krig og elektriske maskiner
Tidspunktet for Melitta Bentz’ etablering af en virksomhed til fremstilling af kaffefiltre kunne måske have været bedre, for kun kort tid efter etableringen af Melitta-virksomheden, viste 1. Verdenskrig sit grimme ansigt, og i Tyskland opstod der knaphed på alt – også papir. Blandt andet produktion af zeppelinere til observations- og bombningsformål krævede enorme mængder af papir til beklædningen, så i perioden 1914 til 1918 kørte Melitta-virksomheden bogstaveligt talt på pumperne. Og efter en massiv opblomstring i 20’erne og 30’erne dukkede nazismens grimme ansigt op i Tyskland, og snart lagde 2. Verdenskrig beslag på såvel råstoffer som produktionskapacitet. Men omvendt var det måske en velsignelse, at amerikanerne dukkede op i Tyskland efter 1945, for ”a cup of Joe” (kaffe) var af vital betydning for amerikanerne i Europa, og Melittas drypbrygningsmetode tiltalte amerikanerne langt bedre end den italienske vakuum-brygning eller de franske ”cafetieres” (stempelkander). Amerikanerne var vant til ”cowboy-kaffe” (kaffe kogt i gryde typisk med en knips salt), men drypbrygningen gav på alle måder en bedre kop kaffe.
Vi må så give tyskerne, at de ud over Melittas fremragende kaffefiltre også gav verden den elektriske (automatiske) drypbrygning, der kendetegner stort set alle de kaffemaskiner, de fleste af os er vokset op med. Det var Gotlob Widmann, som i 1954 opfandt den elektriske kaffebrygger, der ligner dagens helt rigtige kaffemaskine. Under navnet Wigomat FK-1 (hvor FK står for Filter-Kaffee – og ”Wigomat” selvfølgelig er en sammensætning af WIdmann, GOtlob og autoMAT) fik verden endelig en løsning, der kombinerede Melitta-kaffefiltret med moderne elektriske hvidevarer.
Resten er jo – som man siger – historie. Og selv om verden i dag vælger at ophøje kaffebrygning til en kunst, der kræver en 3½ års uddannelse af mænd med knold i nakken og urban fimsethed, så skylder vi faktisk den gode kop sorte kaffe til driftige Melitta Bentz, Gotlob Widmanns brug af elektricitet til at automatisere processen – og et utal af producenter af kaffebryggere i verden har også sikret os den kop kaffe, der kickstarter dagen for milliarder af mennesker – uden dikkedarer og tidsslugende valg, men blot med en god portion ingeniørsnilde …
Så skål – i sort kaffe …
Billedtekst:
Melitta Bentz kan tilskrives den grundlæggende opdagelse af muligheden for drypbrygning af sort filterkaffe, som giver os vor daglige koffeinindsprøjtning uden grums og for bitterstoffer – og hurtigt … (Foto fra Wikipedia).

