Dansk elektronik spiller en stadig større rolle i fremtidens forsvars- og sikkerhedsløsninger. På Elektronikmessen sætter Dustin Wilden fra CenSec ord på mulighederne – og hvad der skal til for at gribe dem.
Verden ser anderledes ud end for bare få år siden. Forsvarsbudgetter vokser, forsyningskæder bliver tegnet om, og presset på dansk industri er større end nogensinde. Men med forandring følger også muligheder – og danske elektronikvirksomheder er bedre placeret, end mange måske tror.
På Elektronikmessen 2026 giver Dustin Wilden, CEO hos CenSec, sit bud på, hvad det konkret betyder for elektronikbranchen – og ikke mindst, hvilke muligheder der åbner sig for danske virksomheder.
– Teknologi, sikkerhed og industri hænger tættere sammen end nogensinde før. Danske elektronikvirksomheder har stærke kompetencer, som kan få stor betydning i fremtidens internationale forsyningskæder inden for forsvar og sikkerhed, siger Dustin Wilden.
Oplægget handler ikke kun om militær og sikkerhed. Dustin Wilden sætter også fokus på, hvordan samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner kan drive innovation fremad.
– Det handler om innovation, teknologiudvikling og om at sikre, at danske virksomheder bliver en del af de løsninger og værdikæder, der kommer til at præge fremtiden, siger Dustin Wilden.
Stærkt og aktuelt oplæg på messen
Hos Elektronikmessen glæder man sig over at kunne præsentere et oplæg, der rammer direkte ned i nogle af de temaer, som fylder mere og mere i branchen.
– Det er et stærkt scoop for Elektronikmessen at få besøg af CenSec og Dustin Wilden. Mange virksomheder mærker allerede, hvordan den geopolitiske udvikling påvirker markedet, og her får man en sjælden mulighed for at få konkrete perspektiver på, hvordan elektronikbranchen kan navigere i udviklingen, siger Kaya Nielsen, projektleder på Elektronikmessen.
Hun understreger samtidig, at oplægget er relevant for både virksomheder, udviklere og beslutningstagere i branchen:
– Man bør ikke gå glip af muligheden for at få et unikt indblik i, hvordan forsvars-, sikkerheds- og elektronikindustrien i stigende grad smelter sammen – og hvad det kan betyde for danske virksomheder.
Hent din gratis billet
Oplev Dustin Wilden fra CenSec på Elektronikmessen onsdag den 20. maj. Hent din gratis billet allerede nu og kom hjem med ny viden, konkrete perspektiver og et skarpere blik på, hvor branchen – og måske endda din egen virksomhed – er på vej hen.


