EU-landene er efter måneders forhandlinger blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen.
– Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digitale regulering og styrke europæisk konkurrencekraft, siger Andreas Espersen, branchedirektør i DI Digital, som er Dansk Industris branchefællesskab for it-, tele- og techvirksomheder.
Arbejdet med regelforenkling i EU går under betegnelsen Omnibus og blev sat i gang, efter den opsigtsvækkende rapport fra 2024 fra tidligere centralbankchef Mario Draghi bl.a. pegede på behovet for at skabe mere enkel lovgivning, hvis EU-landene skal kunne klare sig i en stadig mere intensiv stormagtsrivalisering.
Nu er turen så kommet til EU’s AI-regulering. Den politiske aftale om AI-omnibussen indebærer, at EU udskyder anvendelsen af centrale dele af reglerne for højrisiko-AI for at sikre, at nødvendige standarder og vejledning er på plads, før kravene rammer virksomhederne.
– Udskydelsen af kravene til højrisiko-AI-systemer giver virksomhederne bedre mulighed for at forberede sig og investere i ansvarlige AI-løsninger, som kan styrke produktivitet og innovation i Europa. Fra DI’s side har det hele vejen igennem været et klart budskab, at så omfattende regler ikke skal træde i kraft, før der er klare standarder og konkret vejledning på plads. Virksomhederne skal naturligvis vide, hvad der konkret forventes af dem, hvis de skal kunne efterleve kravene i praksis, siger DI-chefen.Fjerner centrale overlap
AI-omnibussen adresserer også nogle af de overlappende regler, uklare definitioner og dobbeltkrav, som virksomhederne har peget på som de største udfordringer i AI-forordningen. Det gælder blandt andet ved at fjerne overlappende krav, så AI i maskinprodukter kun skal leve op til sektorlovgivningen om produktsikkerhed – og ikke både AI‑forordningen og sektorreglerne sideløbende.
– Det er positivt, at AI-omnibussen begynder at tage fat om de alt for komplicerede regler og faktisk fjerner konkrete overlappende krav, særligt for produkter allerede omfattet af EU’s maskinregler. Det har været en klar prioritet for DI, og det bidrager til mere gennemskuelige regler, der faktisk kan fungere i praksis, samtidig med at unødigt bureaukrati reduceres uden at gå på kompromis med sikkerheden. Men indsatsen er endnu ikke tilstrækkelig. Virksomheder, f.eks. inden for medicinsk udstyr og andre regulerede områder, risikerer fortsat at blive mødt af parallelle krav. Det skaber juridisk usikkerhed, som EU er nødt til at tage mere konsekvent fat på, siger Andreas Espersen.
Den politiske aftale om AI‑omnibussen skal nu formelt godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet, før ændringerne kan træde i kraft. Medlovgiverne har tilkendegivet, at de sigter mod endelig vedtagelse inden 2. august 2026, som er tidspunktet, hvor de nuværende regler for højrisiko‑AI ellers var planlagt til at finde anvendelse.
AI-omnibussen er en del af EU-Kommissionens forenklingsdagsorden på det digitale område. DI følger processen tæt og arbejder aktivt for, at AI-omnibussen følges op af reelle regelforenklinger på det digitale område bredt set, hvilket også omfatter regler om data, databeskyttelse og cybersikkerhed.
