Danisense, førende dansk producent af højpræcise strømføler-transducere til krævende applikationer, lancerer nu derees ”smarte version” af virksomheden yderst alsidige Residual Current Monitor (RCM – reststrømmonitor). Den nye SRCMH070IB+ model har en USB-forbindelse, der tillader detaljeret analyse af reststrømme via en PC og med brug af Windows-software. Ud over en oscilloskopfunktion kan man også udføre FFT-analyse af målingerne.
Den nye SRCM-model indeholder de følgende funktioner:
- Skop til at vise reststrømme
- FFT for reststrømme
- TRMS (sand RMS) inden for frekvensområdet
- Fjernindstilling af den nominelle RC-grænse, frekvensområde og integrartionstid
- Ændring af indstillinger fra en PC
- TRMS log/Relæstatus-log/Dataeksport
- Auto-setup, som anbefaler et passende frekvensområde og integrationstid
Type B/B+ SRCM-komponenterne egner sig til monitering af reststrømme i produktionsanlæg eller datacentre, hvor man kan undgå behovet for hurtige system-shutdowns ved at måle AC- og DC-reststrømme op til 2Arms ved frekvenser op til 100kHz. Det kan bruges til mange slags industrielle applikationer, non-lineære belastninger og energiproduktion fra bæredygtige energikilder. De nye monitorer er desuden kompatible med den opdaterede norm, IEC62020-1. Det betyder, at RCM’erne kan bruges til fjernmonitering uden behov for at udføre periodiske onsite-check af isolationsmodstanden.
Med en åbning på Ø70mm til det primære kabel eller busbar og valg af indstillinger fra brugeren for frekvensområde, integrationstid og nominel reststrøm giver SRCMH070IB+ RCM også mulighed for et analogt 4-20mA output. Det repræsenterer real-time Sand-RMS (TRMS) værdier af de målte reststrømme til interfacing mod eksempelvis en PLC.
– Vi kan se, at reststrømmonitorer ikke længere kun bliver koblet til konventionelle målere på energisystemer. I fremtiden vil overvågningen i stigende grad blive udført på PLC’er. De systemrelaterede lækstrømme kan dermed linkes til den aktuelle status for en given fabrik. På den måde kan fejlstrømme detekteres langt mere præcist og pålideligt, siger Roland Buerger (Business Development Engineer) hos Danisense.
Flere detaljer om Danisenses serie af SRCMH070IB+ RCM’er kan ses på: