AI-agenter revolutionerer elektronikdesign: Softwarelaget bliver vigtigere end nogensinde
Mange softwareudviklere bider negle over AI og AI-agenternes evne til at levere stort set færdig, debugget kode. Men trods make-or-buy-beslutninger er software fortsat en ekstremt vigtig del af designet. På Elektronikmessen i Odense vil man kunne opleve en workshop om ”design nedefra og op”.
Det er ikke nogen hemmelighed, at elektronikdesign er blevet langt mere komplekst i takt med, at mange embeddede løsninger har bevæget sig fra relativt enkle mikrocontrollerstyringer til multikerneløsninger, hvor Arm- og x86-kerner side om side udfører ganske komplekse opgaver baseret på en stadigt større mængde sensorinputs. I samme åndedrag er også kodeskrivningen blevet særdeles langhåret, og den teknologiske udvikling har udfordret det traditionelle ”top-down”-designforløb med valg af hardware, operativsystem(er), firmware, software samt fysiske lag og applikationslag. Vi taler i den forbindelse om skrivning af titusindvis af linjer kode og ofte meget lange og tunge debugging-forløb.
Ind fra højre er så kommet den kunstige intelligens – AI – med agenter og færdige og frit tilgængelige løsninger fra forskellige åbne platforme. Det har for mange softwareudviklere været et chok, at tidligere tiders softwareudvikling og kodeskrivning nu på mange områder kan udføres ved at stille spørgsmål via Claude Code eller andre indgange til AI-platformene som: ”Byg mig noget, der kan bruge disse sensorinputs til at styre dén og dén motor eller aktuator”. Et hastigt voksende framework af kodeagenter kan udføre opgaven mindst ti gange så hurtigt som traditionel kodeskrivning og softwareudvikling. Men er det så ensbetydende med, at arbejdet forsvinder fra softwareudviklerne, som dermed bliver arbejdsløse?
– Nej, det er bestemt ikke tilfældet, men mange softwareudviklere skal acceptere en ny virkelighed, hvor de enkle funktioner kan realiseres med simple søgninger på de åbne platforme, så man ikke skal pløje oceaner af hardwarespecifikationer igennem for at skabe et effektivt design af både hardware og software. Der er som sådan ikke noget nyt i dén tilgang, for gennem årene har softwareudvikling løbende bevæget sig mod stadigt højere abstraktionsniveauer, og dét har jo ikke reduceret antallet af softwareingeniører. Softwarelaget er fortsat megavigtigt, men AI-agenterne åbner døren for langt mere komplekse systemer, hvor man kan koncentrere sin designindsats om de produktdifferentierende funktioner og ikke de grundlæggende funktioner, fortæller IC Works’ Jørgen Kragh Jakobsen, der på Elektronikmessen – på førstedagen – afholder en særdeles interessant workshop om, hvordan man bruger agenter og AI til at skabe nye og tidssvarende designs med et minimum af triviel kodeskrivning.
Hardwareagnostiske designs
Foråret 2026 har allerede budt på flere samarbejder mellem udbydere af mikrocontroller- og processorhardware samt udviklingsværktøjer. Det er alliancer, der understreger erfaringerne, som Jørgen Kragh Jakobsen gerne vil videregive gennem arbejdet i IC Works og via workshoppen på Elektronikmessen. Den mest interessante del af udviklingen er, at mange designs ved brug af agenter og AI kan gøres ”hardwareagnostiske”.
Det skal forstås på den måde, at man med sine udviklingsværktøjer kan plukke de funktioner og agenter, der leverer funktionerne, det endelige produkt skal kunne udføre. Designværktøjet vil så kunne sammenstykke en fungerende platform med sensorinputs fra IIC- eller SPI-busserne, hvorefter de højere abstraktionslag i designværktøjet anviser mulige funktions- og applikationslag, så man relativt hurtigt står med en fiks og færdig firmware-/softwareløsning, der vil kunne afvikles på en række forskellige halvlederprodukter. Agenterne er med andre ord i stand til at mappe den hardware, man vil få brug for til applikationen.
– Man vil opnå designs, der let kan skaleres over en lang række funktioner fra det simple til det meget komplekse, hvor den samme grundlæggende kode går igen, og hvor det kun er funktionslag og hardwareplatform, der migrerer op og ned gennem de endelige elektronikprodukter. Det gør faktisk livet langt mere interessant for softwareingeniørerne, som kan koncentrere sig om funktion og arkitektur frem for dødssyg og tidskrævende kodeskrivning, mens agenterne definerer applikationen i forhold til de ønsker, man måtte have til sit elektronikprodukt, siger Jørgen Kragh Jakobsen.
Effektive ”smoke-tests” af designet
Noget meget elegant ved brugen af agenter er, at man kan anvende Googles protokolbuffere – prot-buffs – til etablering af protokollerne mellem lagene i designet. Erfaringsmæssigt er protokolomsætning både tidskrævende og irriterende, så det er klart at foretrække, at man lader maskinerne overtage XML- eller JSON-protokollerne.
– Man skal glemme konventionel debugging. Det klarer agenterne, og Google tester hele tiden de nyeste prot-buffs for versionering, så man med lidt snilde er garanteret løbende opdateringer. Dertil kommer, at man kan gå langt mere ”grådigt” til grænsen for sin hardware. Hvor man måske tidligere har lagt et vist headroom ind i designet, kan man ”smoke-teste” sit design langt hårdere end tidligere praksis, og det gælder også softwaren. Som softwaredesigner kan man så arbejde på en bedre testudlægning og et bedre brugerinterface, og det vil på sigt føre til langt bedre og mere ydedygtige designs på kortere tid og med mindre besvær, forklarer Jørgen Kragh Jakobsen.
Han konkluderer, at man som softwareingeniør ikke skal være bekymret for sit fremtidige arbejde. I stedet skal man glæde sig over mulighederne for at bruge agenter til at sikre langt større funktionalitet og bedre udnyttelse af hardwaren end i tidligere tiders mere traditionelle designs. Man skal bare ikke have berøringsangst i forhold til de nye AI-baserede værktøjer og åbne platforme. De er kommet for at blive brugt – og reelt er det bare ”næste skridt” mod højere abstraktionslag – om end der denne gang nok er tale om et tigerspring fremad i den teknologiske udvikling.
Man kan selv opleve, hvordan Jørgen Kragh Jakobsen demonstrerer agentbaseret design på den detaljerede workshop ”Hardwareudvikling med kodeagenter”, som finder sted på Elektronikmessens åbningsdag tirsdag den 19. maj. Alle 30 pladser er booket, men det er muligt at komme på venteliste ved at sende en mail til elektronikmesse@occ.dk.
