
Der er en række gimmicks, som på forskellige messer tiltrækker sig en særdeles høj opmærksomhed. HIN A/S havde på sin stand opsat et festligt og fiktivt produktionsforløb, hvor besøgende på standen kunne fremstille en egen “Elektronikmessen 2026” nøglering med LED-lys og med brug af Wellers loddestation og de håndværktøjer, der også indgår i HIN’s program.
Efterfølgende kunne man inspicere sit monterede print på et mikroskop fra Vision Engineering, der som noget ganske spændende giver en “virtuel 3D” oplevelse for lettere undersøgelse af lodningernes kvalitet. Det var et trækplaster for ikke mindst den nye generation af elektronikfolk, som besøgte Elektronikmessen, og set i lyset af populariteten fik HIN A/S sammen med Elektronikmessen og Hytek spontant sat en sjov konkurrence på benene:
På messens 3. dag kunne man deltage på Elektronikmessen Workshop Scene deltage i en HIN-sponseret konkurrence om at udføre den bedste montage og lodning af komponenter på nøgleringsprintet. Efter montage og lodning vurderede Daniel Versluis fra Hytek, hvem der har udført lodningerne bedst – selvfølgelig i henhold til IPC-standarderne, som Hytek også underviser i. HIN og Weller gav vinderen med det bedst monterede print en Weller loddestation.
Konkurrencen blev vundet, af Kiril Markovski fra SDU’s Viking Racing Team. Faktisk var han kun den næsthurtigste i konkurrencen, men kvaliteten af lodningerne var i topklasse, så Hytek vurderede, at han var en værdig vinder af loddestationen fra Weller og HIN A/S
RSH

