• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik16. 12. 2025 | Pia Nielsen

Alt der klistrer og klæber – og også forhindrer det …

Artikler fra Aktuel Elektronik16. 12. 2025 By Pia Nielsen

Rundt om montage, lodning og test har elektronikindustrien et helt økosystem af produkter og løsninger, der alle medvirker til et bedre yield og en velfungerende logistik. Det er et område med en række innovative og spændende løsninger

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 12 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid, Productronica, München

Der findes et utal af produkter, systemer og løsninger, som man nok ikke altid tænker ind i sin elektronikproduktion, før man står med et virkeligt behov – eller en dygtig sælger kan pege på en tydeligt forbedret yield eller logistik, hvis man nu vælger lige netop dén løsning eller model. Det er ofte innovative emner, der giver en ret fin aha-oplevelse, når man ser produkterne i brug, og netop i dén forbindelse er Productronica en fin platform for demonstration af de mange fikse løsninger.
Skotske Teknek kendte vi ikke på redaktionen, men dagen før den miserable kvalificeringskamp til VM i fodbold, hvor Skotland vandt 4-2, mødte vi Tekneks folk på et lokalt hotel, og deres produkt lød så interessant, at vi måtte forbi deres stand. Glasgow-virksomheden har ca. 100 ansatte og har været på markedet i 40 år. Teknek fremstiller printrensere, som indsættes in-line før screening/dispensering af pasta, og det sikrer en virkelig god vedhæftning af loddepastaen.
– Det er især i Asien, at man har fået øjnene op for vores maskiner. De fylder ikke meget i en produktionslinje, men effekten er fantastisk. Med to eller fire ruller – til enkelt- eller dobbeltsidet rensning – fjernes urenheder fra de nøgne print, og snavs overføres fra rullerne til andre ruller af klæbrigt papir, der opsamler urenhederne til affald. Det lyder enkelt, og funktionen i vores nyeste TEK-BC-40-maskine er da også nem at forstå, men kemien i renserullerne kan jeg ikke nævne. Det er for os lige så hemmeligt, som opskriften på koncentratet er for Coca-Cola, fortæller produktionschef Hunter Paterson fra Teknek, mens han demonstrerer printrensningen på netop en TEK-BC-40-maskine.

Godt lakket til – hele vejen rundt
Stadigt flere virksomheder bruger conformal coating. Det kan godt være en noget klæbrig og beskidt proces, men til brug i udfordrende miljøer og ved høje spændinger er en lakering af det bestykkede print stadig mere vigtig for funktion og sikkerhed. Peters, som forhandles af interflux, leverer lak til et 1200V isolationsniveau – målt ved høj fugtighed og cykliske temperaturforløb. Man vil måske mene, at lak er lak, men der bliver forsket og udviklet intenst, fordi beskyttelsen af elektronikken i stigende grad får flyttet grænserne for det mulige.
– Det er blandt andet meget vigtigt at få lakken helt ud over kanten af printet, men tyndtflydende lak ville i så fald dryppe af. Vi har nu udviklet SEP – Sharp Edge Protection – der ved manipulering og pålægning har en normal flydeevne, men som bliver 4-5 gange tykkere, hvis der ikke er bevægelse i lakken. Man får derfor lakeret fint ud over printets kanter uden noget større tab af lak. SEP-lakken er uden farve, hvilket mange kunder sætter pris på, men med UV-belysning bliver lakken tydelig, fortæller Markus Wieler, der er produktchef hos Peters.

Væk med snasket med fuld support
Man skulle nok tro, at vask af print er en ganske ligetil opgave. Vand på med et fornuftigt tryk og nogenlunde temperatur og efter lidt tid i vaskemaskinen er printet rent og klar til conformal coating eller andre efterfølgende processer. Men nej, så let er det ikke. Vask af print samt stencils, rammer og squeegees kræver en solid forståelse for såvel de emner, der skal renses, samt den rensevæske, der skal løse opgaven. Kyzen, som er ny på HIN’s program, er en stor amerikansk producent af rensevæsker, men med sin danske repræsentation og et regionalt salgs- og servicekontor i Köln er rådgivningen ikke langt væk, når man har brug for den – og det kan man muligvis have …
– Der er en lang række variable, der spiller ind i forbindelse med vask af print. Kunsten er at vide, hvilke knapper man skal dreje på i forhold til koncentration af rensevæske i vandet, pastatypen, der er brugt, reflow-temperatur, lodning ved multiple temperaturer ligesom også placeringen af komponenterne (skyggedannelse) spiller en rolle. Vi er selvfølgelig klar til at hjælpe vores kunder til at opnå de bedste resultater, så alle flusrester bliver skånsomt, men effektivt fjernet fra de loddede print med det mindst mulige forbrug af rensevæske, fortæller Kyzens tekniske ekspert i Europa, Andreas Dorn.
HIN kan efter etablering af samarbejdet med Kyzen tilbyde løsninger, hvor rensevæsken bliver anvendt i vaskemaskiner fra tjekkiske PBT. Det er også værd at fortælle, at man i EU primært vasker print og stenciludstyr i batches med spray-in-air teknologi, mens man eksempelvis i USA ofte foretrækker in-line vask – spray-in-immersion, der dog giver et markant højere forbrug af rensevæske.

Danske ESD-borde til det tyske marked
I en anden artikel i dette nummer af Aktuel Elektronik fortæller vi om Zenitechs fusion ind under den nordiske/baltiske virksomhed, ESD Center, men under Productronica løb vi igen på Per Møller Jørgensen, som kan fortælle, at aftalen med ESD Center nu også betyder, at danske produkter, som Zenitech for nogle år siden har udviklet, nu også bliver udbredt til de tysktalende lande gennem en aftale med den tyske producent og forhandler af ESD-sikkert produktionsudstyr, Wolfgang Warmbier:
– De ESD-sikre hæve-/sænke-arbejdsborde, som vi i Zenitech-tiden har udviklet og optimeret har været et typisk dansk eksempel på det design, der tager optimalt hensyn til brugervenlighed og arbejdsmiljø, og det er produkter, som tyske Warmbier er meget imponeret af. Vores design er baseret på en elektrisk hæve- og sænkefunktion med aktuatorer fra Linak, hvilket er meget bedre end de typisk tyske hydrauliske tilsvarende funktioner. Det giver en lettere og mere praktisk løsning, som brugerne er rigtig glade for, fortæller Per Møller Jørgensen fra ESD Center.
Han kunne i øvrigt tilføje, at første ordre på de dansk udviklede og fremstillede ESD hæve-/sænkeborde blev lagt allerede inden for messens første time.

Komponentlogistik i alle størrelser
CTS er et meget spændende agentur hos EP-Teq. Virksomheden udvikler efter et modulært koncept kundespecifikke komponentopbevaringsløsninger med klimaskabe og brug af selvkørende robotter (AMR’er) til flytning af komponenter til og fra lagrene og opkitnings-områder eller direkte til montagemaskinerne.
– Nyt er vores Smart Warehouse-løsning til opbevaring af reels og registrering af komponentforbrug. Det er ofte ganske store skabe, der kan rumme 10.000 reels, og som blandt andre Siemens anvender i deres produktion af PLC’er. Systemet er understøttet af docks til opkitning af jobs. Selv om vi mange steder bruger AMR’er til intern transport af komponenter, så er conveyor-løsninger også en mulighed, siger Tomas Sercik, der er salgschef hos CTS.
Virksomheden er dog særdeles opmærksom på, at både små og store virksomheder kan have brug for en klimasikker opbevaring af komponenter og en samtidig effektiv logistik. Så ud over de ganske store Smart Warehouse klimaskabe, så fremstiller CTS også en ”mini-model”, der er en ganske prisbillig komponent-tower løsning. De mindre versioner er selvfølgeligt også modulært opbygget og tager typisk 1500 reels/styk. Systemet kan frit sammenstykkes i alle retninger, og man kan senere udbygge sine tower-skabe både i forhold til kapacitet og funktion.

Lineære robotter til praktisk produktion
I Danmark har vi nok vænnet os til cobots med udtalte ”lyseblå” og armlignende funktioner, men amerikanske Brooks har nogle løsninger til cobots i produktionsmiljøet, som måske egner sig betydeligt bedre til de ofte meget firkantede maskiner og bevægelsesmønstre, der kendetegner flytning af eksempelvis print inden for elektronikproduktionen.
– Brooks’ robotter er nok mere praktiske gennem deres lineære bevægelser, som enten ændrer eller reducerer antallet af frihedsgrader i robotfunktionerne. Konstruktionen er modulær i forhold til den rækkevidde og de vægte, robotterne skal håndtere. Der er som udgangspunkt tre rækkevidder for lineære løft på 400, 750 og 1160 millimeter, ligesom vægtgrænsen kan lægges mellem 0,5 og 10kg. De lineære bevægelser gør robotterne meget hurtige med et forbrug, der typisk ligger på en tredjedel af de i Danmark mere udbredte cobots, fortæller EP-Teqs Lars Kongsted-Jensen på Brooks’ stand.
De lineære bevægelser giver en minimal inerti i alle akseretninger, og motorerne i robotterne er Brooks’ egne direct-drive designs. Både controllere og pneumatik er indeholdt i robotterne, så robotternes footprint er veldefineret – og kompakt. Desuden er konstruktionen særdeles robust, så Brooks vurderer, at intervaller mellem servicetjek er på rundt regnet 80.000 timer. Det er med andre ord solidt isenkram …

Billedtekster:
1: Vi mødte Teknek lidt ved et tilfælde, og Hunter Paterson fortæller, at virksomhedens rensesystemer til print før påtrykning af pasta forbedrer screeningen betydeligt. TEK-BC-40 er den skotske virksomheds nyeste maskine.

2: Markus Wieler viser med en UV-lampe, hvordan SEP-lakken har fordelt sig helt normalt – og farveløst – på overfladen, men med en tykkere viskositet ved kanterne af printet. På den måde kommer lakken helt ud over kanterne – og heraf navnet SEP – Sharp Edge Protection.

3: Prisbelønnet rensevæske fra Kyzen. Vask af print er en videnskab, og så er det rart at have eksperterne tæt på. Spray-in-air er den foretrukne vasketeknik i Europa, og det kræver vandbaserede rensevæsker, der dog er særdeles effektive.

4: Tyskland udviser stor interesse for de danske ESD-sikre hæve-/sænkeborde, som Zenitech udviklede og nu producerer som ESD Center. Per Møller Jørgensen fortæller, at første ordre på borde kom inden for messens første time på Wolfgang Warmbiers stand.

5: CTS fremstiller klimaskabe til komponentopbevaring i alle størrelser og med en fuld modularitet efter kundebehov. Tomas Sercik kunne vise en Smart Warehouse-løsning, som CTS havde opbygget på standen – her med en Omron-robot, der udfører den automatiske interne transport af reels.

6: Lars Kongsted-Jensen demonstrerer de lineære robotter på Brooks’ stand. Robotterne har færre frihedsgrader og et meget lavere forbrug end typiske cobot-løsninger, og Brooks egner sig derfor fint til behov i elektronikproduktionen og de meget firkantede montage- og testløsninger.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: logistik, materialer, messe, Productronica 2025

Seneste nyt fra redaktionen

Allegro MicroSystems optimerer switching-ydelsen i SiC- og GaN-effektdesigns

Design & udviklingEventsPower22. 05. 2026

På den kommende PCIM-messe 2026 i Nürnberg vil Allegro MicroSystems, Inc. demonstrere, hvordan designere kan udnytte det fulde switching-potentiale i wide bandgap (WBG)-komponenter uden den kompleksitet og det overhead, som de ældre arkitekturer tidligere har givet. Selvom SiC- og GaN-enheder

Nedbryd store procesanlæg i moduler og få større fleksibilitet  

Design & udviklingProduktion22. 05. 2026

Procesindustrien står midt i et skifte.Traditionelt er procesanlæg bygget op omkring ét centralt kontrolsystem med SCADA på toppen. Alle komponenter er tæt integreret, hvilket gør strukturen kompleks. Det gør det vanskeligt at håndtere de enkelte moduler individuelt, eksempelvis på et anlæg, inddelt

Ny præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber

AktueltBranchenyt22. 05. 2026

Rektor for Aalborg Universitet Per Michael Johansen er ny præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Den nordjyske rektor går til opgaven med et klart mål om, at teknologiudviklingen skal op i tempo. Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen, er ny præsident for ATV –

Penge fra EIFO og erhvervsikon i ejerkredsen skal styrke P‑Secures europæiske vækst

BranchenytWireless & data22. 05. 2026

Nye EU-regler kræver det, men ikke mange løsninger leverer det. Beskyttelse af medarbejdere, systemer og kritisk infrastruktur er en tiltagende udfordring for myndigheder, samfundskritiske virksomheder og organisationer over hele Europa, der fra juli skal til at leve op til det nye europæiske

Samsung og Google lancerer nye intelligente briller

Design & udviklingIoT & embedded22. 05. 2026

Samsung Electronics og Google har netop løftet sløret for deres nye intelligente briller, også kaldet smart glasses under Google I/O 2026, hvor to premium modeller er vist frem. Brillerne er skabt i samarbejde med Gentle Monster og Warby Parker og er designet til at spille sammen med mobiltelefonen

Aalborg Universitet er Europas bedste inden for energiforskning

BranchenytDesign & udviklingPowerTop22. 05. 2026

Aalborg Universitet er blevet rangeret som det bedst placerede universitet i Europa inden for energiforskning i SCImago Institutions Rankings – Energy 2026. SCImago er en anerkendt ranking inden for energiforskning og bygger blandt listen på forskningspublikationer, videnskabelige citationer og

Spændende konkurrence i manuel lodning på Elektronikmessen 2026’s sidstedag

AktueltEvents21. 05. 2026

Der er en række gimmicks, som på forskellige messer tiltrækker sig en særdeles høj opmærksomhed. HIN A/S havde på sin stand opsat et festligt og fiktivt produktionsforløb, hvor besøgende på standen kunne fremstille en egen "Elektronikmessen 2026" nøglering med LED-lys og med brug af Wellers

TDK udvider portefølje af mikro-POL forsyningsmoduler til AI-edgesystemer

Komponenter & konnektorer20. 05. 2026

TDK Corporation today announced the FS3303, the first member of a major expansion of its micro POL family of ultra‑compact, non‑isolated DC‑DC power modules for optical modules in AI edge systems and other space‑constrained designs. Despite its small footprint of just 2.5 x 2.5 mm and a height of

Humanoid Lab på Teknologisk Institut

AktueltDesign & udviklingProduktion20. 05. 2026

Humanoide robotter åbner nye muligheder inden for automation i din virksomhed. Vil I forstå, hvad de menneskelignende robotter realistisk kan bruges til – og hvor teknologien giver mening i praksis? Humanoid Lab på Teknologisk Institut hjælper til at omsætte virksomheders faglige nysgerrighed til

Robotter og simulatorer har stor indflydelse på eleverne på Mercantecs smedeuddannelser

AktueltBranchenytDesign & udvikling20. 05. 2026

Fremtidens værksted er rykket ind på erhvervsskolen Mercantec i Viborg, efter at Tietgenfonden har støttet projektet med fem millioner kroner. Og pengene har allerede gjort en konkret forskel, og kan måles direkte i smedeelevernes trivsel, som nu ligger en del over landsgennemsnittet. Den

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • HIN A/S

    Tak for tre dage med gode forbindelser på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    What’s new in Xpedition 2604

  • InnoFour

    What’s new in Valor 2604

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics Named Diotec Semiconductor’s e-Commerce Partner of the Year for 2025

  • Würth Elektronik Danmark A/S

    ST Microelectronics og Würth Elektronik afholder Motor Inverter seminar i Aarhus

  • InnoFour

    What’s new in HyperLynx 2604

  • InnoFour

    Evertiq Expo Lund

  • Mouser Electronics

    Mouser Highlights Medical Resource Centre for Next-Generation, Deployable Healthcare Designs

  • Elektronikmessen

    AI-agenter revolutionerer elektronikdesign: Softwarelaget bliver vigtigere end nogensinde

  • InnoFour

    Accelerate and Scale Early Validation with Polarion

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik