Årsregnskabet for 2020 viser tydeligt, at det på mange måder har været et svært år for BB Electronics
Administrerende direktør, Carsten Christensen, er helt klar i stemmen:
– 2020 har ikke har været et tilfredsstillende år for BB Electronics. Omsætningen er faldet i forhold til 2019 og vi må konstatere, at vi ikke er nået i mål i forhold til, hvad vi forventede for året, siger han. Især har Corona[1]pandemiens indtog været årsag til, at årsregnskabet viser skuffende tal.
I 2020 realiserede BB Electronics en omsætning på ca. DKK 665 millioner og et overskud efter skat på 15 millioner DKK svarende til en EBITDA på 7,7%. Det er et fald i forhold til omsætningen/EBITDA i 2019 på henholdsvis 717 millioner og 9%.
Bestyrelsesformanden i BB Electronics, Sven Ruder, er enig men siger:
– Vores cash flow ligger på et godt niveau og det har været en milepæl i 2020, at vi året efter opkøbet af den tjekkiske fabrik, kunne igangsætte udvidelsen af fabrikken. Dermed kan vi fortsat tilbyde nærhed til det europæiske marked, for de kunder der har et behov for dette”, slutter bestyrelsesformanden.
Også i Kina har BB Electronics fået flere kvadratmeter i forbindelse med, at fabrikken i starten af 2020 flyttede til en større lokation i Suzhou.
– Vi glæder os til, at vi kan invitere vore europæiske kunder inden for igen. 2021 bliver et travlt år, hvor vi har flere store projekter for kunder, der overlader dele eller hele deres produktion til os. Samtlige tre af BB Electronics fabrikker kommer til at mærke den positive udvikling som forventes at vende den ikke helt så imponerende udvikling i 2020, slutter Carsten Christensen.
Kontakt: Carsten Christensen, mail ccs@bbelectronics.dk