Den 23. marts fylder Peter Grønning 60 år. Som medstifter af TekPartner har Peter Grønning gennem alle årene stået i front, når det kommer til løsningen af de mest vanskelige udviklingsprojekter inden for FPGA og signalbehandling – med ry for at kunne udregne matematiske algoritmer, som ingen andre kan løse. Peter Grønning er oprindelig uddannet M.Sc. i Electronics fra DTU med overbygningen Master of Science (MSc), Pre-Ph.D. Scolarship inden for field vector control. Hvad de færreste ved om Peter Grønning er, at han også har læst kinesisk på Aarhus Universitet.
Peter Grønning har – ud over sin karriere i TekPartner, en lang erfaring fra elektronikbranchen. Blandt andet som managing director i Algo Nordic og konsulent i Embedit.
TekPartner har gennem alle årene været specialiseret inden for elektronik- og end-to-end udvikling. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 50 konsulenter samt et internt team bestående af 20 udviklingsingeniører.
Virksomheden er i dag del af Etteplan, der leverer løsninger til industrielt udstyr og anlægsteknik, software og embeddede løsninger inden for teknisk dokumentation til verdens førende industrivirksomheder.