Kaspersky har netop udnævnt Tim de Groot som regionschef for Norden og Benelux. Her kommer han til at have det overordnede ansvar for Kasperskys salg i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Belgien og Holland.
Tim de Groot får som regionschef ansvar for at øge kendskabet til Kasperskys kanal-produkter til de nordiske partnere, skabe større synlighed for produktporteføljen til store virksomheder i Benelux og for at rekruttere strategiske partnere til Kasperskys portefølje af produkter, der ligger ud over endpoint protection, i begge regioner. En nøgleopgave vil derudover være at strømline alle Kasperskys produktsegmenter med virksomhedens overordnede salgsstrategi.
Tim de Groot sluttede sig til Kaspersky i Holland i 2010 som online salgschef for Benelux. Siden da har han påtaget sig forskellige roller på tværs af salg, marketing og e-handel i både Norden og Benelux. I sin seneste stilling som daglig leder i Norden og Benelux var han blandt andet ansvarlig for forretningsudvikling og marketing i de to regioner.
Før Tim kom til Kaspersky, har han varetaget forskellige stillinger i virksomheder som ASPA, Samas NV, ORTEC og IFF. Som regionschef for Norden og Benelux vil han arbejde tæt sammen med Morten Lehn, administrerende direktør for Kaspersky Nordeuropa.