HIN har styrket bemandingen til det norske marked. Med Ronny Andersen tæt på kunderne og Laila Søndergaard i internt salg får norske elektronikproducenter lettere adgang til teknisk sparring om SMT, EMS-produktion og forbrugsmaterialer.
Et godt produktionssetup begynder med at forstå hverdagen på gulvet. Hvad skal produceres? Hvor skifter behovene? Og hvor kan samspillet mellem udstyr, materialer og processer blive bedre?
Den dialog vil HIN tættere på i Norge. Derfor har vi styrket holdet med Ronny Andersen som Country Manager og Laila Søndergaard i internt salg.
Ronny kommer gerne ud til produktionen
Ronny Andersen er en erfaren og kendt profil i den norske elektronikbranche. Han kender de udfordringer, der følger med elektronikproduktion, og kommer meget gerne på besøg til en snak om virksomhedens løsninger og setup.
Det kan være sparring om SMT og EMS-produktion, overvejelser om nyt udstyr eller valg af forbrugsmaterialer til de eksisterende processer. Udgangspunktet er den konkrete produktion og de spørgsmål, der fylder hos kunden.
Nogle gange handler det om en større investering. Andre gange er det en detalje i processen, der fortjener et ekstra sæt erfarne øjne.
Teknisk forståelse – også på norsk
Samtidig er Laila Søndergaard startet i internt salg. Hun har en teknisk baggrund, kommer blandt andet fra M&J Recycling og senest fra Schur – og taler norsk.
Laila bliver dermed en vigtig del af den daglige kontakt med norske kunder, hvor hun hjælper med produktforespørgsler, tilbud og bestillinger i samarbejde med Ronny og HINs øvrige specialister.
Vil I have besøg af Ronny eller hjælp til en konkret forespørgsel? Ræk endelig ud.
Ronny kan kontaktes på ronny@hin.dk eller +47 41232858
Laila kan kontaktes på ls@hin.dk eller +45 31 41 51 53 og hjælper gerne med at få dialogen i gang.


