RS Components lagerfører nu energibesparende SylSmart-belysning

August 2018 RS Components (RS) har udvidet sit sortiment af løsninger til intelligente bygninger med SylSmart-belysning. En omfattende serie fra Sylvania designet til at være nem at specificere, installere og tage i brug.

Intelligent belysning giver større kontrol over de belyste omgivelser og hjælper med at reducere energiomkostningerne. Showrooms vil fremstå mere tillokkende, kontorer mere produktive og spillesteder mere indbydende. SylSmart-sortimentet gør installation enkel og består af flade paneler og runde LED-lamper, en bevægelses- og omgivende lys-sensor samt en vægkontakt, der alle kan oprette forbindelse via indbygget Bluetooth® Low Energy-teknologi (BLE).

Installationen er nem med minimal ledningsføring. Ibrugtagning er enkel takket være den appstyrede parring af komponenterne, så belysningssystemet er hurtigt klar til brug. Du styrer lyset via den intuitive SylSmart-mobilapp eller kontakter på væggen. Der kan oprettes lysgrupper, arrangeres lysscenarier og forudindstille tænd/sluk og dæmpning baseret på tidspunktet på dagen, omgivende lys og antallet af gæster. Det er også hurtigt og nemt at føje nye lamper eller kontakter og sensorer til netværket, så systemet er nemt og billigt at udvide.

Syl-Lighter LED II SSC er en loftsmonteret, forsænket, rund 21 W lampe i et aluminiumshus designet til en udskæring på 205 mm i diameter. Start Flat Panel-LED er en ikke-dæmpbar 595 mm x 595 mm kvadratisk 40 W lampe, 10,5 mm høj med opal lysspreder i polykarbonat. Begge lamper fås i kold hvid, 4000 K CCT, med naturtro farvegengivelse ved 80 CRI og sluttes direkte til vekselstrøm. Begge har trådløs styring via en kontakt på væggen eller SylSmart-appen.

SylSmart-kontakten er en hvid, 2-dobbelt vægkontakt. Indbyggede trådløse og batterifrie teknologier forenkler installationen og giver mulighed for at placere og genplacere efter behov uden ny ledningsføring. Kontakten er selvforsynende med indbygget energihøstende teknologi og kan monteres uden brug af dåse/underlag.

De trådløse SylSmart Standalone-rumsensorer overvåger omgivende lys og bevægelser og er designet til forsænket montering. Har direkte elektrisk forbindelse til vekselstrøm uden yderligere behov for signalkabler. Sensoren har bevægelsesregistrering med en rækkevidde på op til syv meter og indstillelig tidsforsinkelse fra 10 sekunder til 99 minutter.

Arkitekter eller installatører kan nemt konfigurere et intelligent belysningssystem til enhver bygning eller et ethvert område ved at kombinere lamper, kontakter og sensorer som ønsket. SylSmart-appen kan downloades gratis og hjælper slutbrugerne med den indledende konfiguration samt daglige lysstyring.