Same Sky og virksomhedens Switches Group introducerer nu nye og kompakte piano DIP-switche – også populært kaldet ”museklaverer” til sit DIP-switch program. DS06-127-SMT, DS07-254 og DS08-254-SMT serierne er i kompakte kapslinger med bredder helt ned til 6mm og profilhøjder helt ned til 4,2mm, hvad der gør piano DIP-switchene ideelle til pladstrange designs. DIP-switch modellerne leveres med mellem 2 og 10 positioner og plane eller hævede aktuatorer og til enten overflade- (SMT-) eller through-hole montage.
De nye piano DIP-switche har enten 1,27mm- eller 2,54mm pitches, gull-wing eller PC-pin termineringer samt mulighed for enten lange eller korte pins. Yderligere specifikationer omfatter:
- 25mA switchede strømme
- 100mA ikke-switchede strømme
- 24Vdc switchede spændinger
- 50Vdc ikke-switchede spændinger
- Driftstemperaturområde mellem -40°C og +85°C
For nyttige ressourcer og værktøjer om kontakter, se venligst Same Skys Resource Library, der indeholder en række blogposts, videoer og meget mere.


