DesignSpark Mechanical får opgradering

December 2018 – RS Components (RS) har offentliggjort en ny version af DesignSpark Mechanical, 3D CAD-værktøjet, som kan downloades gratis. Det fås nu i Version 4.0 – den første opdatering af værktøjet i tre år – med ny funktionalitet og en mere intelligent designmotor samt hurtigere ydeevne.

DesignSpark Mechanical blev lanceret i 2013, udviklet i samarbejde med SpaceClaim. En førende leverandør af fleksibel 3D-software, der retter sig mod ingeniører, studerende og professionelle designere. Softwaren gør det muligt at fremstille prototyper eller foretage reverse engineering på enhver fysisk genstand.

Version 4.0 har en række forbedringer af brugergrænsefladen og introducerer en blend- (eller loft-)funktion. Dette muliggør fremstilling af roterende, periodiske eller metalplade blends. Udover disse forbedringer introducerer RS en ny autosave-funktion samt mulighed for at analysere geometri for massive genstande for fejl, inklusive tips til at løse dem. Disse tilføjelser og forbedringer er baseret på feedback fra de mange brugere af DesignSpark Mechanical.

Desuden er DesignSpark Mechanical Version 4.0 det første gratis softwareværktøj til problemfri integration af den populære open source Ultimaker Cura slicing-software. Funktion er resultatet af et tæt samarbejde mellem RS og Ultimaker, som er en af de største 3D-print virksomheder. Det giver mulighed for at optimere design med eksperttestede profiler til 3D-printere og materialer samt strømline arbejdsgangene for at opnå maksimal effektivitet.

Andre vigtige funktioner i version 4.0 omfatter: understøttelse af 4K og ultra-HD-skærme, skift mellem flere grafik-gengivelsesdrivere og -tilstande, mulighed for at eksportere 3D-geometri i DreamWorks open-source OpenVDB-filformat. Desuden understøtter værktøjet nu 14 nye sprog.

“Denne nye version af DesignSpark Mechanical hæver yderligere standarden for gratis og økonomisk 3D CAD-værktøjer, hvad angår brugervenlighed og ydeevne,” sagde Mike Bray, Vice President for DesignSpark. “Opdateringen til Version 4.0 er endnu et eksempel på vores forpligtelse til løbende at udbygge og forbedre DesignSpark-programpakken. Endvidere bevarer vores software sin grundlæggende filosofi som værende helt gratis – ikke blot for vores kunder, men for alle. Vores grundlæggende mål er at reducere barriererne for ingeniører og fjerne uoverkommelige udgifter, der ofte kan forhindre mange af de bedste ideer i at blive til virkelighed.”

Den nyeste version af DesignSpark Mechanical kan nu downloades.