Forsvaret leder efter det, din virksomhed allerede kan

På Elektronikmessen 2026 får elektronikvirksomheder indblik i, hvordan deres kompetencer matcher behovene i en voksende forsvarsindustri.

Forsvarsindustrien udvikler sig hurtigt, og behovet for teknologi og specialiserede kompetencer stiger i takt med nye krav og dagsordener. Alligevel er der mange virksomheder, som ikke er opmærksomme på, at de allerede besidder løsninger og knowhow, der er relevante i en forsvarskontekst.

For en del elektronikvirksomheder kan området virke fjernt og svært at få greb om. Hvor starter man, hvilke krav skal man leve op til, og hvordan får man overhovedet en fod indenfor? Spørgsmålene er mange, men ofte er afstanden til markedet mindre, end den umiddelbart ser ud.

– Vi hører fra eksperterne, at mange virksomheder allerede har kompetencer, der er relevante for forsvarsindustrien – de har bare ikke fået koblet det til markedet endnu. Det vil vi gerne være med til at åbne øjnene for på messen, siger Kaya Nielsen, projektleder på Elektronikmessen.

Kom tættere på forsvarsindustrien

På Elektronikmessen 2026 bliver der sat fokus på netop det spændingsfelt. Her kan besøgende møde aktører med indgående kendskab til markedet og få konkret indsigt i, hvad der efterspørges, hvor mulighederne ligger, og hvordan eksisterende kompetencer kan bringes i spil i nye sammenhænge.

– Især onsdagens konferenceprogram er relevant for virksomheder, der gerne vil forstå mulighederne inden for forsvar og space bedre. Her kan besøgende opleve oplæg med blandt andet CenSec, Ektos, GomSpace og Terma. Vi dykker ned i både krav, indgange til markedet og konkrete cases, der gør det lettere at se, hvor man selv passer ind, siger Kaya Nielsen.

Det handler ikke længere kun om at følge udviklingen på afstand – men om at forstå, hvor ens egen virksomhed kan bidrage, og hvordan man tager næste skridt.

Elektronikmessen 2026 finder sted den 19.–21. maj på OCC i Odense. Her venter tre dage fyldt med viden, hands-on erfaring og faglig sparring, der giver dig et reelt forspring i en branche, der rykker hurtigt. Deltag i intensive workshops, dyk ned i konkrete problemstillinger og få ny inspiration fra et konferenceprogram spækket med nogle af branchens skarpeste profiler.

Se hele konferenceprogrammet.

Hent din gratis billet.