Der står 16 til 18 GW datacenterprojekter i kø til at blive tilsluttet det danske elnet. Datacenter Industriens egen markedsanalyse forventer, at omkring 1,2 GW datacenterkapacitet rent faktisk bliver bygget frem mod 2030.
Den forskel er udgangspunktet for branchens bud på en National handleplan for datacentre i Danmark, som brancheforeningen offentliggør i dag. Det kommer, efter at erhvervsminister Martin Lidegaard denne uge har meldt ud, at regeringen går væk fra strategier og over til handlingsplaner.
– Køen er ikke et billede af virkeligheden. Så længe den er fyldt med projekter, der aldrig bliver til noget, kan den hverken bruges til at planlægge elnettet eller til at begrunde politiske indgreb. Og ja, det rammer også nogle af vores egne. Men vi vil hellere have en kø, man kan regne med, end en kø, vi ser store ud i, siger Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien.
Brancheforeningen foreslår derfor modenhedskrav ved reservation af netkapacitet, dokumenteret fremdrift undervejs, midlertidig frigivelse af kapacitet, der ikke bliver brugt, og et offentligt overblik over, hvad køen består af.
Fem indsatsområder frem mod 2035
Branchens bud samler forslagene i fem indsatsområder: kortlægning af behovet for datakapacitet, datacentrenes bidrag til konkurrencekraft, samspil med energisystemet, digital suverænitet og lokal værdiskabelse. Planen bør have en horisont til 2035 med milepæle i 2030. Branchen efterspørger ikke særbehandling, men objektive og teknologineutrale rammer, hvor projekter prioriteres efter deres samfundsmæssige betydning og netvenlighed og ikke efter sektor.
Det handler om Danmarks plads i Europa
EU arbejder med en Cloud and AI Development Act, der sigter mod at tredoble den europæiske datacenterkapacitet inden for fem til syv år, fordelt mellem medlemslandene.
Danmark har gode forudsætninger for at tage sin del, herunder vedvarende energi, fjernvarmenet og fødevareproduktion, der kan aftage overskudsvarmen, et køligt klima og stærke fiber- og søkabelforbindelser. Netop derfor ønsker branchen en kontrolleret vækst af datacentre i Danmark, så de modne projekter, der både kan bidrage til elnettet og til digitaliseringsdagsordenen, faktisk bliver realiseret. Men kapaciteten kan ikke bygges, hvis den ikke kan tilsluttes.
– Hvis Danmark ikke tager sin del af den europæiske kapacitet, bliver den bygget et andet sted, og så er det dér, dansk erhvervsliv og den offentlige sektor skal hente deres datakraft. Det er en beslutning, vi træffer nu, også hvis vi lader være med at træffe den, siger Henrik Hansen.
Brug det elnet, vi har, bedre
I dag udnyttes kun omkring 15-20 % af elnettets kapacitet. Samtidig gør reglerne det i praksis umuligt at etablere direkte linjer, samplacering og microgrids i Danmark, selv om de kan aflaste det kollektive elnet.
– Vi foreslår løsninger, der aflaster elnettet, og så står reglerne i vejen for dem. Det er ikke en politisk uenighed, det er en oprydningsopgave. Den kan gå i gang i morgen, siger Henrik Hansen.
Branchen forpligter sig også selv
Branchen lover selv seks ting, blandt andet tidlig dialog med kommuner og lokale aktører, åben projektinformation om elforbrug, støj og vand, en lokal værdiplan for hvert projekt og en årlig sektoroversigt.
– En handleplan skal forpligte begge veje. Får vi klare og forudsigelige rammer, leverer vi også vores del, siger Henrik Hansen.
Samtidigt foreslår brancheforeningen, at hvert initiativ i den nationale plan får en ansvarlig myndighed, en frist og en offentlig status én gang om året, ligesom i Tyskland, hvor en datacenterstrategi blev lanceret i marts 2026.
