Petr Cermak, der har været Acting CEO i Telia Danmark siden oktober 2021, er i dag blevet udnævnt til administrerende direktør for televirksomheden. Petr Cermak har samlet set mere end 15 års erfaring fra en lang række telekommunikations-, medie- og teknologivirksomheder, hvor han har arbejdet med strategi- og transformationsprojekter.
Frem til oktober 2021, hvor Petr tiltrådte som Acting CEO i Telia Danmark, var han partner i konsulentvirksomheden Bain & Companys industripraksis for telekommunikation, media og teknologi.
Petr har arbejdet med Telia siden 2018 og på en række projekter i Danmark siden 2013. I foråret 2021 bistod Petr Telias danske ledelsesteam med udviklingen og implementeringen af selskabets nye, treårige strategi – forud for hans indtrædelse i rollen som Acting CEO i oktober 2021.