Dansk erhvervsliv har for alvor kastet sig over AI-chat. En ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv ud af ti virksomheder nu bruger generativ AI i det daglige arbejde. Det er en markant stigning siden sidste år. Det sker samtidig med, at nye regler i EU’s omfattende AI-forordning om kunstig intelligens træder i kraft den 2. august. DI opfordrer til, at forordningen sættes på pause, mens EU er i gang med en større omgang regelforenkling.
I en ny undersøgelse fra DI siger 72 pct. af virksomhederne ja til, at de bruger generativ AI som f.eks. ChatGPT i deres arbejde. Samme undersøgelse i 2024 viste, at 43 pct. af virksomhederne anvendte generativ AI til at drive deres forretning. Det er en stigning på 29 pct.
Kæmpe gevinst
– Kunstig intelligens kan blive en kæmpe gevinst for virksomhederne. Derfor er det helt afgørende, at vores erhvervsliv kommer i gang med at bruge AI i det daglige arbejde, og derfor er det også rigtig godt, at vi kan se så markant en fremgang, siger branchedirektør for tech i DI, Andreas Holbak Espersen.
Samtidig med, at stadig flere virksomheder tager AI i brug, ruller EU stadig flere dele af de fælles regler for brugen af kunstig intelligens ud i medlemslandene. Det drejer sig om EU’s AI-forordning, som er verdens mest omfattende lovgivning for kunstig intelligens.
Lørdag den 2. august træder f.eks. nye krav til virksomheder, der udvikler og udbyder AI-modeller til almene formål, i kraft. Det betyder bl.a. strengere krav om dokumentation, gennemsigtighed og beskyttelse af ophavsret.
Store bøder
Og med virkning ligeledes fra den 2. august har Digitaliseringsstyrelsen fået myndighedsopgaven med at håndhæve reglerne i AI-forordningen. Overtrædelser af reglerne kan på sigt udløse kæmpestore bøder til virksomheder.
Allerede i dag vanker der store bøder i medfør af forordningen, hvis virksomhederne overtræder regler om såkaldte ”forbudte systemer” – det kan f.eks. være ansigtsgenkendelse på offentlige steder.
Og næste år kommer turen til regulering af de såkaldte højrisikosystemer, f.eks. hvor AI bruges i forbindelse med rekruttering og jobannoncer.
Tryk på ”pause”
Men står det til DI, så bør EU trykke på pauseknappen med EU’s AI-grundlov. Dels fordi EU er i gang med omfattende regelforenkling i den såkaldte omnibus, dels fordi vejledning og standarder for reglerne formentlig ikke når at blive klar.
– Det er godt, at EU vil sikre en ansvarlig anvendelse og udvikling af kunstig intelligens. Det er vigtigt for os alle sammen. Det anerkender vi fuldt ud i erhvervslivet. Men EU’s konkurrenceevne er under voldsomt pres, og samtidig er Europa allerede bagud i et globalt kapløb om at udvikle og bruge kunstig intelligens – et kapløb, som USA og Kina er i fuld gang med at intensivere, siger Andreas Holbak Espersen.
– Derfor mener vi, at EU skal genbesøge AI-forordningen, når de nu er gået i gang med den kæmpe opgave med at forenkle stort set al EU-lovgivning – den såkaldte omnibus. Det er der behov for efter vores mening, fordi reglerne på nogle punkter er for komplekse og bøvlede. F.eks. er der på flere punkter overlap med GDPR-reglerne om beskyttelse af persondata.
Behov for forenkling
DI har opfordret regeringen til, under det danske formandskab, at arbejde for en udskydelse af AI-forordningen og samtidig rettet henvendelse i samme ærinde til EU-Kommissionen sammen med en række andre europæiske organisationer.
– Det nytter ikke at tage hul på så komplekse regler, når der måske alligevel kommer forenkling af reglerne. Desuden mener vi slet ikke, at vi er klar til de nye regler. Standarderne og vejledningerne, der sikrer forordningens implementering, er slet ikke klar endnu, siger Andreas Holbak Espersen.
