Rockwell Automation har netop løftet sløret for nye investeringer, som skal styrke tilbuddene indenfor informations- (IT) og driftsteknologisk (OT) cybersikkerhed, og ruste kunderne bedre mod de mange aktuelle cybertrusler. Initiativerne omfatter strategiske partnerskaber med Dragos, Inc. og CrowdStrike samt etableringen af et nyt Cybersecurity Operations Center i Israel.
Rockwell Automation og Dragos, som er blandt verdens førende inden for cybersikkerhed til industrielle kontrolsystemer (ICS)/OT-miljøer, har annonceret et partnerskab, der kombinerer Rockwell Automations verdensomspændende industri-, applikations- og ICS-ekspertise med Dragos teknologi, professionelle ydelser og Threat Intelligence services. Med det partnerskab bliver industrielle kunder bedre i stand til at beskytte sig mod, reagere på og komme videre efter en cybersikkerhedshændelse.
Partnerskabet vil fokusere på hændelsesrespons og Threat Intelligence. Takket være kombinationen af de to firmaers kompetencer vil kunder langt hurtigere kunne vurdere og håndtere en cybersikkerhedstrussel. Herudover vil Rockwell Automation- og Dragos-eksperter tilbyde en specialiseret nyhedsservice med fokus på Threat Intelligence, som de har udviklet i fællesskab.
Rockwell Automation og CrowdStrike, der er blandt verdens førende inden for cloud-baseret slutpunkts- og opgavebeskyttelse (CWP), har indgået et partnerskab om at levere end-to-end-cybersikkerheds- og netværksløsninger. Partnerskabet vil undersøge potentialet i at kombinere CrowdStrikes cloud-udviklede, AI-understøttede Falcon-platform med Rockwell Automations’ implementering, netværksarkitektur, support, OT og services med henblik på at levere skræddersyede løsninger til håndtering af kundernes største udfordringer inden for cybersikkerhed.
Rockwell Automation udvider sin globale kapacitet med etableringen af et Cybersecurity Operations Center i Israel. Centeret, der ligger ved Tel Aviv, åbnede den 1. november og fokuserer på at levere eksterne cybersikkerhedstjenester til Rockwell Automations kunder i hele verden. Centeret supplerer Rockwell Automations nuværende 15 globale servicecentre.