Den robuste Stratos T2-serie af mediekonvertere fra Cinch Connectivity Solutions bliver nu leveret gennem Powell Electronics, der er leverandør af konnektorer og flere andre komponenttyper til hi-rel applikationer til forsvars-, aerospace- og industriformål. Komponenterne er designet til at give sømløs konvertering mellem elektriske og optiske signaler med et højt data-throughput og robusthed i missionskritiske applikationer inden for olie- og gasindustrien, brand og redning, sikkerhed, maritim brug samt inden for taktisk- og forsvarsmæssig kommunikation.
Stratos T2-serien er en to-kanals optisk transceiver og mediekonverter, hvor hver kanal supporterer op til 1000Mbps Ethernet, hvad der giver et kombineret 2Gbps link-over-fiber mellem de konnekterede apparater. Systemet sikrer stabil high-speed kommunikation i krævende omgivelser, hvor traditionelt netværksudstyr ikke kan løfte opgaven.
Det optiske interface anvender en TFOCA-II fire-kanals konnektor med support af en lang række optiske bølgelængder og fiber-modes. På den elektriske side giver det modulære design fleksibilitet med enten en robust cirkulær MIL-konnektor eller RJ45 PoE mag-jacks for nem integration i et bredt udvalg af systemarkitekturer.
Stratos T2-serien af mediekonvertere er kvalificerede efter MIL-STD-810 standarderne for miljømæssig holdbarhed inklusive modstandsdygtighed over for temperaturvariationer, termiske chok, vibrationer, mekaniske chok, fugt og høje over havet. Produkterne er desuden FCC Class A kompliante og har både interne og eksterne støjforseglinger for sikker drift i elektrisk støjende miljøer.
For mere information om Powell, se venligst: http://www.powell.com
For projektdesign eller indkøbs-support, kontakt: Europe@powell.com


