Med de nye printklemmer tilbyder Wago et omfattende produktprogram, som opfylder effektelektronikkens krav til fulde. De nye klemmer forener kompakt design og stor strømstyrke med alle fordelene ved Wagos push-in Cage Clamp-tilslutningsteknologi, og desuden er de nemme at fortråde og meget fleksible i forbindelse med printdesign.
Wagos nye program til effektelektronikken omfatter seks serier. De nye printklemmer er dimensioneret til nominelle ledertværsnit på 4, 6 og 16 mm² og op til 1.000 V/76 A og kan betjenes med betjeningsværktøj eller med fingerbetjent vippepal. De er konstrueret med push-in Cage Clamp-tilslutning, som er velegnet til alle slags ledere og gør det muligt at tilslutte entrådede ledere og fleksible ledere med terminalrør direkte. Med de nye klemmer kan lederne tilsluttes horisontalt og vertikalt på printkortet, og printklemmerne kan desuden testes parallelt med og lodret i forhold til tilslutningsretningen.
Hvad angår pladsen, er de nye printklemmer forbundet med en særlig fordel: Foruden klemmernes nominelle tværsnit kan entrådede og fleksible ledere i de fleste tilfælde tilsluttes med et større tværsnit. Det reducerer pladsbehovet på printkortet og omkostningerne til komponenttilslutning.
Printklemmerne i serie 2624, 2626 og 2636 er velegnede til applikationer, hvor pladsen er trang. Betjening med et betjeningsværktøj udføres i ledertilslutningsretningen, således at klemmestederne nemt kan nås, også selv om de enkelte komponenter anbringes særligt tæt på printkortet. Dermed er de nye printklemmer i disse serier optimale til kompakt komponenttilslutning og gennemgangsapplikationer.
Skal enheder fortrådes ude i felten, har Wago med serie 2604, 2606 og 2616 udviklet effektprintklemmer, som kan betjenes intuitivt og uden brug af værktøj via en vippepal.
Vippepalen er særligt brugervenlig, da de pågældende positioner (åben/lukket) tydeligt kan registreres. Når klemmestedet er lukket, er den lette tilgængelighed desuden en fordel: Kraften fra den åbnede fjeder sikrer, at vippepalen lukker, selv ved mindre kraftanstrengelser, og således er en sikker tilslutning af klemmestedet for alle slags ledere garanteret og betjeningsfejl dermed næsten udelukket.
Wago Denmark A/S
Tlf.: 44 35 77 77