Efter 25 år i spidsen for Mjølner Informatics A/S har administrerende direktør Jørgen Lindskov Knudsen valgt at trække sig tilbage for at kaste sig over nye eventyr.
Mjølner Informatics blev med udgangspunkt i forskningsaktiviteter ved Aarhus Universitet stiftet i 1988 af blandt andre Jørgen Lindskov Knudsen og er i dag et betydende kommercielt softwareudviklings- og designhus.

Mjølner har i de 25 år gennemgået en rivende udvikling og er i dag en velkonsolideret virksomhed med 75 ansatte, ligesom Mjølner senest i efteråret er blevet kåret til Danmarks 3. bedste IT-arbejdsplads.
Brian Gottorp Jeppesen er udnævnt som ny administrerende direktør – Brian Gottorp Jeppesen har hidtil været vicedirektør i Mjølner og har de sidste syv år været ansvarlig for salg og kunderelationer. Jacob Seligmann er udnævnt til ny vicedirektør. Han har hidtil været afdelingsleder i Mjølner.