Lungekapaciteten hos COVID-19-patienter kan falde meget hurtigt, og netop derfor er konstant overvågning af patienterne vital. For at imødekomme det behov har Region Midtjylland i samarbejde med Alexandra Instituttet og KvalitetsIT bygget en løsning, der sikrer, at sundhedspersonalet kontinuerligt kan overvåge patienternes iltmætning i blodet og dermed kan reducere brug af værnemidler.
Løsningen hedder Enlito og fungerer ved, at en måler, der sidder på patientens finger, konstant sender data til en tablet, som ligger ved patientens seng. Tabletten sender data videre til en server og vises på en skærm uden for isolationsstuen. Her kan personalet se alle patienter, der er koblet på systemet, og via op- og nedadgående pile kan de udover den aktuelle værdi også følge udviklingen over tid i forhold til patienternes iltmætning.
Claus Wegener Kofoed, it-direktør i Region Midtjylland, glæder sig først og fremmest over, at de som afdeling hurtigt har kunnet levere en digital løsning, som skaber tryghed hos sundhedspersonalet, og som sikrer, at personalet kan monitorere patienterne uden for isolationsstuen, og uden at personalet skal iføre sig værnemidler.
Det hurtige forløb falder godt i hak med regionens digitaliseringsstrategi, som sætter fokus på agil softwareudvikling og netop lægger op til, at regionen skal kunne gå fra idé til prototype på tre måneder. Løsningen er bygget på regionens microservice-platform, som gør det muligt at udvikle, dele og genbruge softwarekomponenter med parter uden for regionen, altså en mere åben samskabelse af digitale løsninger.
Der gik ifølge Claus Wegener Kofoed præcis en uge fra, at de fik en forespørgsel fra klinikerne på Aarhus Universitetshospital på håndtering af patienter i isolation, og til at de havde den første demo af prototype med dataoverførsel. To dage efter blev løsningen testet på den første patient og taget i brug. Sidenhen er løsningen også kommet i drift på hospitalerne i Randers og testes i øjeblikket i Herning. Løsningen bliver et tilbud til alle hospitaler i regionen og er tænkt som en mulighed for at tilbyde kontinuerlig overvågning til patienter, der ikke har behov for overvågning på intensive sengepladser.
Den store fordel med microservice-platformen er ifølge Claus Wegener Kofoed, at man kan genbruge komponenterne. Du skal ikke kode dem mere, når de først er lavet. Du kan bare koble dem på. Og jo flere komponenter, du har på platformen, des hurtigere er det at udvikle nye løsninger. Platformen gør det også nemmere at opdatere og dermed forbedre løsningerne efter feedback fra de sundhedsfaglige.
– Inden for 14 dage har vi sat fem løsninger i drift. Det er en bedrift i sig selv og et mønstereksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde fremadrettet med de sundhedsfaglige, som har et behov. Samarbejdet er en af grundene til, at vi lykkedes med det her. Det er jo det, vi gerne vil, og nu har vi bevist, at det også kan lade sig gøre, siger Claus Wegener Kofoed og tilføjer, at det især har været en fordel at arbejde sammen med eksterne leverandører, som har kendskab til platformen. Samtidig med at Alexandra Instituttet og KvalitetsIT lavede løsningen til overvågning, så byggede regionens udviklere løsninger til videokonsultation.
– Både Alexandra Instituttet og KvalitetsIT køber ind på den agile metode og har værktøjerne til at bygge det her. Det har været afgørende, siger han.
Ifølge Michael Christensen fra Health IT Lab på Alexandra Instituttet har det været en stor fordel, at regionen har haft en microservice-platform, der gør det hurtigt at sætte systemer i drift.
– Udviklingsprocessen har været super agil, og det passer utroligt godt til Alexandra Instituttets arbejdsmetoder. Vi har haft daglige møder med projektlederen fra regionen, og det har været en stor fordel, at regionen har brugt samme person som ambassadør i egen organisation, og at hun har haft et mandat til at udvikle det her og sætte det i drift. Det har været afgørende.
