Statens Naturhistoriske Museum er med i den hidtil største kortlægning af vores globale naturarv. Kortlægningen omfatter over 70 af verdens største naturhistoriske museer, 28 lande og mere end 1 milliard genstande. For første gang nogensinde får vi indsigt i, hvad disse samlinger rummer. Resultaterne blev offentliggjort i går, 23. marts, i det anerkendte tidsskrift, Science.
– Samarbejdet er det første skridt i en ambitiøs indsats, der skal hjælpe forskere og beslutningstagere med at finde løsninger på presserende, vidtrækkende problemer som klimaændringer, fødevareusikkerhed, menneskers sundhed, pandemiberedskab og bevarelse af biodiversitet, siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
Statens Naturhistoriske Museum har sammen med 11 af verdens største naturhistoriske museer været en af de drivende kræfter bag kortlægningen af den globale naturarv, som Peter C. Kjærgaard har været blandt initiativtagerne til. Det omfattende studie har været 7 år undervejs.
Statens Naturhistoriske Museum har med Danmarks suverænt største museumssamling mere end 14 millioner genstande, og er sammen med andre naturhistoriske museer ansvarlig for at passe på en unik ressource, der dokumenterer Jordens og solsystemets historie.
Alle disse genstande skal nu for alvor gøre nytte i en verden hårdt ramt af klimakriser, sundhedskriser og naturkriser. Målet er at give hele verdens befolkning adgang til den fælles globale samling af naturhistoriske genstande gennem en omfattende digitalisering.
– Digitaliseringen er et vigtigt skridt, der gør det muligt for forskere og undervisere over hele verden at arbejde med denne kolossale vidensbank døgnet rundt. Fremover vil det blot kræve en computer og en internetforbindelse at få adgang til flere hundrede års opsamlet viden, som ligger gemt i de store samlinger på naturhistoriske museer og universiteter verden over. Data bliver åbne og tilgængelige for alle, siger professor Nikolaj Scharff, samlingschef for Statens Naturhistoriske Museum.
Kortlægningen viser, at der på verdensplan allerede er mere end 4.500 videnskabelige medarbejdere og næsten 4.000 frivillige, der arbejder med de mere end 1,1 milliarder naturhistoriske genstande på de 73 undersøgte museer. Men selv om den samlede mængde genstande er enorm, viser kortlægningen også, at der er bekymrende huller i samlingerne på tværs af museerne. Der er bl.a. akut mangel på data fra tropiske, polare og marine områder. Det nye internationale samarbejde skal være med til at påpege ’hvide pletter’ i samlingerne og dermed koordinere den fremtidige dokumentation af klodens biodiversitet.
– Naturhistoriske samlinger kan skabe positiv forandring. Som det største kombinerede datasæt af livet på Jorden, er de en nøgle til at sikre sundhed for både mennesker og planet. Massedigitalisering vil også tilgængeliggøre viden om naturen i et hidtil uset omfang. Vores banebrydende kortlægning af verdens største naturhistoriske samlinger rummer dermed også en opfordring til handling af politikere, videnskabelige organisationer og fonde om at hjælpe med at få dette til at ske, siger professor Peter C. Kjærgaard, direktør for Danmarks Naturhistoriske Museum.
Statens Naturhistoriske Museum har taget initiativ til projektet i samarbejde med de naturhistoriske museer i London, Paris, Berlin, Leiden, Bruxelles, Toronto, Los Angeles, Denver, Chicago, Washington DC og New York. Projektet blev sat i gang i 2016. Fra Statens Naturhistoriske Museum har museumsdirektør Peter C. Kjærgaard og samlingschef Nikolaj Scharff ledet den danske del af arbejdet.
