Danisense, en dansk førende virksomhed inden for højpræcise strømtransducere til krævende applikationer, annoncerer et partnerskab med det førende tyske effektinstrumenteringsfirma, ZES Zimmer, om at levere højpræcise, stabile testsystemer til måling af DC-strømme. Ved at parre Danisense DS600 strømsensor/-transduceren med LMG600 power-analysatoren fra ZES Zimmer, er systemet allerede i brug hos den anerkendte tyske standardiseringsorganisation, VDE, til kalibrering og certificering af DC-målere til elbil-ladestationer. Det letter forbrugernes overgang til et samfund baseret på elbiler.
ZES Zimmers LMG600-serie af power-analysatorer giver præcise DC-målinger af input-strømme mellem 500μA og 32Arms. Men ladestationer til elbiler og lignende applikationer – som micro-grids – der arbejder med nominelle strømme op ptil hundredevis af ampere, har brug for Danisenses strømtransducere, så systemet kan måle op til 2.000Arms (3.000Apeak eller DC) og endda endnu højere strømme. DC-målepræcisionen er i høj grad vigtig, da kunderne vil blive faktureret efter deres faktisk forbrug, hvorfor stabiliteten af systemet også skal tage temperatur og andre omgivelsesparametre med i algoritmerne bag afregningen.
– Danisenses transducere er bredt anerkendt for at levere meget præcise, repetérbare målinger. Vi har været i stand til at integrere DS600-serien i vores DC-måleløsning, så det bliver let for operatører at opstille deres testprogrammer uden behov for andet udstyr, siger Patrick Fuchs, Business Development Manager hos ZES Zimmer.
– Vi er meget glade for at indgå et partnerskab med ZES Zimmer om at levere denne let anvendelige ”pakke” til DC-målinger. ZES Zimmer er anerkendt som teknisk førende inden for effektanalyse, og det faktum, at VDE allerede bruger løsninger vil kunne give forbrugerne en solid tillid til, at de bliver korrekt opkrævet for deres faktiske ladeenergi til deres elbiler, tilføjer Loic Moreau, VP for marketing hos Danisense.
Website : http://www.danisense.com