Danisense, den førende virksomhed inden for højpræcise strømtransducere til krævende applikationer, har indgået en global franchise-aftale med Farnell, der er kendt for sin høje service inden for distribution af elektronikkomponenter. Farnell lagerfører 23 af Danisenses mest populære strømsensorer/-transducere med det nødvendige tilbehør.
Inkluderet i Farnells line-card er strømsensorer til mellem nominelt 50A og 2.000A. Alle er baseret på Danisenses innovative closed-loop, flux-gate sensorteknologi, der sikrer yderst præcise, stabile og repetérbare målinger. Produkterne er fremstillet i Danisenses vertikalt integrerede danske produktionsfaciliteter, der er anerkendt for høj pålidelighed og kvalitet.
– Vi er glade fro at have indgået en global distributionsaftale med Farnell – en af verdens førende distributører. Vi regner med, at Farnells brede erfaring inden for mange forskellige markeder og virksomhedens globale tilstedeværelse vil øge vores forretning internationalt, kommenterer Loic Moreau, salgs- og marketingdirektør hos Danisense A/S.
For mere information, se venligst websites på http://www.farnell.com/corporate og https://www.avnet.com samt http://www.danisense.dk