For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.
– Der er ingen tvivl om, at vi står et helt andet sted end for bare få år siden. Europa er presset udefra, og det gør at vi rykker sammen i bussen, og at Power-to-X bliver set som en vigtig medspiller. Der er kommet lovgivning, som vil udvikle et marked, og virksomhederne ved, at de skal levere grønne brændstoffer. Det giver forskningen og industrien et helt andet fundament at arbejde ud fra, siger Anne Marie Damgaard, direktør for DaCES, Danish Center for Energy Storage.
Fra forventninger til realisme
Da de første store Power-to-X-konferencer blev afholdt for få år siden, var optimismen enorm. Grøn brint og elektrofuels blev omtalt som nøglen til at omstille flytrafik, skibsfart og tung industri, og Danmark blev fremhævet som et af de lande, der kunne gå forrest. Virkeligheden viste sig mere kompliceret.
Flere store projekter blev forsinket eller sat på pause. Omkostningerne steg, infrastrukturen var ikke klar, og markedet udviklede sig langsommere end forventet. Blandt andet skrottede Ørsted en række af sine danske Power-to-X-projekter, og optimismen blev afløst af tvivl. Men netop den periode har været med til at modne feltet.
På årets symposium fyldte de konkrete udfordringer langt mere end de store visioner. Diskussionerne handlede om energisystemer, brintinfrastruktur, kulstofkilder, markedsdesign, testfaciliteter og industrielle værdikæder. Kort sagt de elementer, der skal være på plads, før teknologien kan fungere i stor skala.
Den grønne omstilling er blevet armygrøn
En af de største forandringer er, at Power-to-X ikke længere alene drives af klimamål. Geopolitiske spændinger, energisikkerhed og ønsket om at gøre Europa mindre afhængig af fossile ressourcer har rykket teknologien højere op på den politiske dagsorden. Særligt Tyskland spiller en afgørende rolle.
Den tyske industri er ved at omstille sig, og den får brug for langt mere grøn brint, end landet selv kan producere. Derfor investerer både EU og den tyske stat milliarder i danske elektrolyseprojekter og i den kommende brintforbindelse mellem Danmark og Tyskland. Samtidig betyder nye europæiske iblandingskrav til grønne brændstoffer, at virksomhederne nu kan se et marked længere fremme.
– Den grønne omstilling er blevet armygrøn. Europa har, naturligt nok, fået et langt større fokus på resiliens, sikkerhed og selvforsyning, end der var for få år siden. Men det afgørende er, at der nu også er kommet regulering og konkrete krav, som giver virksomhederne sikkerhed for, at et marked vil udvikle sig. Det gør en stor forskel, siger Anne Marie Damgaard.
Selv om optimismen er vendt tilbage, er der stadig store udfordringer.
Power-to-X handler ikke længere kun om at bygge bedre elektrolyseanlæg. Hele værdikæden skal udvikle sig samtidig. Fra produktion af vedvarende energi over brintinfrastruktur og CO₂-fangst til de virksomheder, der skal aftage de grønne brændstoffer. Det siger Lars Ottosen, professor og institutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet:
– Der er ingen gevinst ved at bygge infrastruktur til brint, hvis der ikke er nogen, der fylder den, og der bliver heller ikke produceret brint, hvis der ikke er nogen aftager. Vi skal have det hele til at udvikle sig på samme tid.
Han peger samtidig på, at Europa kan hente inspiration uden for sine egne grænser:
– Canada har vist, at det er muligt at opskalere avancerede teknologier til CO₂-fangst. Virksomheder som Svante har spillet en vigtig rolle i den udvikling, og de erfaringer bliver værdifulde, når Europa nu skal opbygge sine egne Power-to-X- og CO₂-værdikæder, siger han.
Næste skridt handler om systemet
Power-to-X er stadig et forskningsfelt i hastig udvikling. Forskere arbejder med mere effektive elektrolyseteknologier, nye katalysatorer, CO₂-baserede materialer og fremtidens grønne brændstoffer. Men forskningen skal i stigende grad levere mere end enkeltstående teknologiske gennembrud. Den skal vise, hvordan energisystemer, infrastruktur, kulstofkredsløb og industri kan fungere som én sammenhængende værdikæde.
– Vi skal fortsat udvikle scenarier for fremtidens energisystem og gøre teknologierne billigere, mere effektive og mere robuste. Uanset hvordan Europas energisystem udvikler sig, kommer vi til at få brug for Power-to-X. Geopolitik kan ændre sig, men klimaet flytter sig ikke – den grønne omstilling er altid et mål. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om teknologien får en rolle, men hvordan vi får den skaleret hurtigst og klogest, slutter Lars Ottosen.
Tysklands brintsatsning giver medvind til danske projekter
Tyskland satser massivt på grøn brint som en central del af omstillingen af landets stål-, kemi- og industrisektor. Landet forventes ikke selv at kunne producere den nødvendige mængde og investerer derfor i import af grøn brint fra nabolande – herunder Danmark.
Fem danske brintprojekter har opnået milliardstøtte fra EU og den tyske stat:
– European Energy (Kassø ved Aabenraa)
– Everfuel (Vejen)
– Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) – Høst-projektet ved Esbjerg
– MorGen Energy (Esbjerg)
– Hy2gen Nordic (Aabenraa-området)
Tilsammen forventes projekterne at etablere omkring 1 GW elektrolysekapacitet, som skal producere grøn brint til den tyske industri.
For at transportere brinten planlægges en ny brintforbindelse mellem Esbjerg og den tyske grænse, hvor et nyt rør kombineres med et eksisterende gasrør, der ombygges til brinttransport. Den politiske ambition er, at forbindelsen skal være klar omkring 2030.
Kontakt: Professor Lars Ottosen, Aarhus Universitet, Institut for Bio- og Kemiteknologi, mail: ldmo@bce.au.dk
