Automatisk docking er i stadig stigende grad et krav i automatiserede processer. Alle anvendelser har det til fælles, at de kræver en holdbar løsning, der kan tilpasses individuelt til de aktuelle systemkrav. Det gælder, hvad enten det er som industriel applikation, et robust hybridinterface, en industrirobot eller andet.
ODU har udviklet en alsidig portefølje af stik og dockingsystemer, der i kraft af bl.a. modulær opbygning muliggør unikke, skræddersyede løsninger, hvor specialtilpasning, robusthed og ekstrem lang levetid mødes.
Takket være individuel konfigurerbarhed efter kundespecifikke krav indtager ODU en førende position blandt producenter af konnektorer og kan derfor optimere ethvert dockingsystem.
Lang levetid med ODU-MAC Silver-Line
ODU-MAC Silver-Line konnektorer er kendetegnet ved lang holdbarhed med levetider fra 100.000 til 10 mio. konnekteringer. 360° kontaktteknologi garanterer maksimal driftssikkerhed. De mange kontaktpunkter og den sømløse forbindelse modstår uden problemer selv de kraftigste vibrationer og stød.
For at matche installationsplads og mekaniske egenskaber findes der otte forskellige ODU-MAC® Silver-Line dockingrammer, som kan udstyres med forskellige moduler. Eftersom afvigelser i automationsprocesser er svære at undgå, tilbyder ODU’s rammer en tolerancekompensation på op til +/- 4,0 mm, hvilket giver en sikker forbindelse selv ved små forskydninger i dockingsystemet.
ODU DOCK Silver-Line fås i tre forskellige størrelser med forskellige kontaktindsatser. Valget af de rette konnektor og den rette kontaktteknologi er forudsætning for forkortelse af produktionstiden, forbedret reproducerbarhed og sammenlignelige resultater. Den høje driftssikkerhed øger også systemernes oppetid og tilgængelighed.
Quick Change head – minimal vedligeholdelse med millioner af konnekteringer
Dockingsystemer til- og frakobles hundredtusindvis af gange. De installerede komponenter skal dog ofte vedligeholdes, hvilket omstændeligt og tidskrævende. De skal eventuelt også udskiftes helt, hvilket fører til fuldstændig nedlukning af systemet.
Den udfordring har ODU taget op:
Quick-change head-løsningen reducerer nedetid markant med op til 10 millioner parringscyklusser. Hvis konnektoren skal udskiftes, kan den forreste del af rammen udskiftes på få sekunder, mens den bageste del, inklusive kabelkonfektionen, forbliver uændret. Det betyder, at forbindelsen opretholdes uden behov for fuldstændig nedlukning af hele systemet.
Find yderligere information på http://www.odu-connectors.com


