(foto: Aarhus Universitet / Lasse Møller Badstue)
En sårbarhed i et program. En overset adgang til et system. Måske en lille sprække i det digitale forsvar, som kan åbne døren til resten. Når Europas dygtigste unge cybertalenter den 12.-16. oktober mødes til EM i cybersikkerhed i Tyskland, ECSC, handler det om at finde den slags sprækker hurtigere end konkurrenterne. Men konkurrencen fortæller samtidig en større historie.
For kampen om Europas digitale sikkerhed handler ikke kun om at holde hackerne ude. Den handler også om at have mennesker, forskning og virksomheder, der kan udvikle de sikre digitale løsninger, som et stadig mere digitaliseret samfund har brug for. Og om at skabe miljøer, hvor mennesker mødes omkring en fælles fascination af hacking og cybersikkerhed. Og her kan Danmark have en mulighed:
I Aarhus er en større satsning ved at tage form. Aarhus Universitet investerer 300 millioner kroner i forskning, uddannelse og innovation inden for cybersikkerhed. På tværs af universitetet arbejder forskere med alt fra kryptografi og softwaresikkerhed til netværk og komplekse digitale systemer. Nye uddannelser skal sende flere specialister ud i samfundet, mens virksomheder, startups og aktører som Security Tech Space skal være med til at omsætte viden til løsninger.
– Vi har nogle rigtig stærke forskningsmiljøer, men det interessante er, at der også er vokset stærke fællesskaber frem omkring cybersikkerhed. Det ser vi f.eks. på universiteterne, i de frivillige miljøer og gennem cybermesterskaberne og ECSC, hvor unge mødes, konkurrerer og bliver dygtigere sammen, siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet og landstræner for det danske cyberlandshold.
I Aarhus bliver forbindelserne mellem de forskellige dele af cybermiljøet stadig stærkere. Universitetet bidrager med forskning, uddannelse og nye talenter, mens virksomheder, startups, frivillige fællesskaber, innovationsmiljøer og Aarhus Kommune på forskellig vis er med til at udvikle området. Det er i samspillet mellem dem, at Aarhus’ cybermiljø for alvor tager form…
Brikkerne findes allerede
Hvis Aarhus skal udvikle sig til et stærkere internationalt miljø for cybersikkerhed, er byen allerede godt på vej. Det mener Peer H. Kristensen, CEO i Security Tech Space, et innovationsmiljø, der forbinder virksomheder og andre aktører inden for cybersikkerhed.
På Katrinebjerg ligger uddannelser, forskningsmiljøer, talentfællesskaber, startups og virksomheder allerede tæt på hinanden.
– Her har vi uddannelserne, talenterne og nogle meget stærke forskningsmiljøer. Vi har grundlag for innovation og en række virksomheder, som enten ligger her eller er udsprunget herfra. Vi har med andre ord mange af komponenterne. Det afgørende er at få dem bundet endnu bedre sammen, siger Peer H. Kristensen.
Og netop forbindelserne mellem de forskellige miljøer er vigtige. Det understreger Ivan Damgård, professor i kryptografi ved Aarhus Universitet. Han har gennem årtier forsket i kryptografi og været med til at uddanne forskere, som siden er gået videre til virksomheder og spinouts.
– Det er vigtigt at forstå, at det her ikke kan fungere som en ensrettet gade, hvor vi kører viden fra forskningen ud til virksomhederne. Der skal dialog til, så folk lærer at tale samme sprog og forstå hinandens behov. Og ofte inspirerer impulser fra praksis også til ny forskning, siger han.
Den tætte kontakt skaber samtidig forbindelser mellem de unge, universitetet uddanner, og nye virksomheder, f.eks. via spinouts fra universitetet.
– Talenterne er nøglen. Når udviklingen går så stærkt, er det afgørende, at den nyeste viden fra universiteterne hurtigt kommer ud og bliver brugt i virksomhederne, fortsætter Peer H. Kristensen.
Fra forskning til international virksomhed
Et konkret eksempel på, hvad der kan vokse ud af miljøet, er virksomheden Coana, der udspringer af forskning på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet.
Virksomheden udvikler teknologi, der hjælper virksomheder med at opdage sikkerhedsproblemer i de open source-komponenter, som moderne software i høj grad bygger på. I dag bliver teknologien ifølge professor Anders Møller, der var med til at stifte Coana, brugt af hundredvis af store virksomheder verden over.
For ham har forbindelsen til forskningen og miljøet på Katrinebjerg været afgørende:
– Grundforskningen og miljøet på Katrinebjerg har været helt afgørende for, at Coana er nået dertil, hvor virksomheden er i dag. Uden det var vi aldrig nået frem til de tekniske løsninger, som vi nu kan bruge i den skala, vi gør, siger Anders Møller.
Samtidig går forbindelsen begge veje. Anders Møller er fortsat professor på Institut for Datalogi, og arbejdet med virksomheden giver ham indsigt i de sikkerhedsproblemer, som store IT-virksomheder står med. Den viden tager han med tilbage til forskningen.
Dermed bliver Coana også et konkret eksempel på den udveksling mellem forskning og virksomheder, som Ivan Damgård peger på.
Kontakt: Professor Jens Myrup Pedersen, Institut for Elektro- og Computerteknologi, AU, mail: jensmyrup@ece.au.dk
