Kan I gentage testen – og forklare resultatet?

GW instek oscilloskoper

Af Claus Høltzermann, Afdelingschef, Business Unit Manager Instruments, HIN A/S

Et print fungerer fint på arbejdsbordet. Men efter længere tids drift begynder signalet at ændre sig, temperaturen stiger, eller kredsløbet reagerer anderledes under belastning.

Så bliver spørgsmålet: Hvad ændrede sig, før fejlen opstod?

Mit udgangspunkt ved valg af måleudstyr er netop det spørgsmål, vi skal have svar på. Skal vi se et hurtigt signalforløb, følge temperaturen over flere timer eller undersøge reaktionen ved ændret forsyningsspænding? Det afgør, hvilke instrumenter der giver mening.

Fang forløbet, mens det sker

DAQ- og dataloggersystemer kan registrere strøm, spænding, temperatur og andre signaler over tid. Det gør det muligt at undersøge udviklingen frem mod en fejl og sammenligne forskellige testforløb.

Hvis et kredsløb først bliver ustabilt, når det er varmt, er en måling ved opstart ikke tilstrækkelig. Her kan løbende dataopsamling give et bedre grundlag for at indkredse årsagen. Fejl har desværre sjældent pli nok til at opstå, mens man står klar med måleledningerne.

Et oscilloskop supplerer med indsigt i signalernes tidsmæssige forløb. Udvalgte GW Instek-modeller har to eller fire kanaler og generatorfunktion, så du både kan sammenligne signaler og tilføre et testsignal for at undersøge kredsløbets respons.

Gør testbetingelserne gentagelige

En programmerbar strømforsyning giver kontrol over spænding og strøm i testopstillingen. Det er relevant, når du skal sammenligne resultater under forskellige forsyningsforhold eller gentage en test efter en ændring i designet.

GW Instek har løsninger til både lave og høje effektbehov. Det afgørende er at vælge ud fra belastningens behov og det testforløb, du vil gennemføre.

Til måling af små variationer kan et digitalt bordmultimeter med 6½ ciffer være relevant. Her er mit råd at se på både opløsning og nøjagtighed. Mange cifre i displayet er nyttige, men instrumentets specifikationer skal passe til opgaven.

Start med spørgsmålet

Jeg vil hellere begynde med, hvad du vil undersøge, end med en bestemt instrumentmodel. Hvor hurtigt ændrer signalet sig? Hvor længe skal du måle? Og hvad skal resultatet bruges til?

Hos HIN hjælper vi med at sammensætte et setup fra GW Instek, der giver svar og gør det lettere at komme videre med udviklingen.

Fra 8. oktober til 7. december 2026 er der 10 % rabat til slutbrugere på udvalgte GW Instek-instrumenter.

Få en uforpligtende demonstration, og tag gerne din konkrete måleopgave med.

Claus Høltzermann
Afdelingschef, Business Unit Manager Instruments
HIN A/S
+45 20198023 · ch@hin.dk