Cegal Danmark A/S, Nordens ledende Oracle partner, køber det danske Microsoft selskab Systemtech A/S og udvider dermed sin portefølje på det danske marked yderligere. Opkøbet vil give Cegal et mere solidt fodfæste og gøre virksomheden endnu bedre i stand til at levere omfattende IT-løsninger til nuværende såvel som nye kunder i et stadig mere komplekst teknologilandskab.
Systemtech A/S blev etableret i 2004 og er en Microsoft-ekspert, der tilbyder kunder i både den private og offentlige sektor god stabil og performanceoptimeret IT. De er specialiseret i databaser, Microsoft SQL Server og Azure SQL. Virksomheden har 7 ansatte og har base i Skanderborg ved Århus.
Cegal og Systemtech deler de samme værdier og har fokus på at være tæt på kunderne. Cegal er i dag en vigtig teknologileverandør indenfor Microsoft, Open Source og Oracle databaser samt cloud løsninger i Norden og er dermed mange virksomheders foretrukne samarbejdspartner omkring overvågning, integration og udvikling af kritiske databaser. Der sker en eksplosion af data, hvilket også gør at antallet af databaseteknologier øges hos vores kunder og disse bliver endnu mere kritiske.
Opkøbet forventes gennemført i september, og forretningen bliver en integreret del af Cegal-brandet i løbet af 2022/20223. Aftalens værdi er konfidentiel parterne imellem.