Streaming er for længst blevet danskernes foretrukne vej til musik. 94 procent af danskerne streamer musik, og i gennemsnit bruger de knap fire timer om dagen på at streame musik. Men selv om streaming dominerer danskernes musikforbrug, er der fortsat en stor del, der ikke betaler for det. Kun 67 procent betaler for musikstreaming, mens 28 procent udelukkende bruger gratistjenester eller prøveabonnementer.
Ser man på den tid, danskerne bruger på musikstreaming, fylder gratisforbruget endnu mere. 59 procent af den daglige tid danskerne bruger på musikstreaming foregår på gratistjenester. Det er en stigning fra 53 procent i 2024.
Det viser den nye Nordic Digital Music Survey 2026, der kortlægger det digitale musikforbrug i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Koda efterlyser politisk handling: ”Musikkens værdi presses urimeligt ned”
For Koda understreger tallene en grundlæggende udfordring for musikøkonomien i Danmark, som kalder på politisk handling.
Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda, siger:
– Streaming har givet os alle sammen nærmest ubegrænset adgang til en masse fantastisk musik, men det er problematisk, at det omfattende digitale forbrug af musik ikke afspejler sig i betalingen til musikskaberne. De gratis og reklamefinansierede streamingmodeller presser værdien af musik, og det gør det svært at skabe en bæredygtig økonomi i det danske musikliv.
Nicky Trebbien lægger vægt på, at der ikke kun er behov for at sikre de bedst mulige aftaler, men at der også er brug for et stærkt politisk fokus på streamingtjenesterne.
– I Koda arbejder vi benhårdt for at sikre de bedst mulige aftaler. Men der er også brug for politisk fokus på et musikstreamingmarked, hvor få globale tech-giganter har fået enorm magt og i praksis fungerer som både infrastruktur og gatekeepers. Gennem algoritmer, playlister og anbefalinger har de stor indflydelse på, hvilken musik der bliver synlig og lyttet til og dermed også, hvem der bliver betalt, siger Nicky Trebbien.
Tre ud af fire danskere bakker op om musikskaberne, når det gælder AI
Undersøgelsen viser også stor opbakning til musikskaberne, når det gælder kunstig intelligens. 75 procent af danskerne mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester. Kun otte procent er imod. Samtidig mener 66 procent, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver økonomien for dem, der skaber musik. Her er kun syv procent uenige.
For Koda er tallene et klart signal om, at der er bred folkelig opbakning til både betaling til musikskaberne og til politisk handling på AI-området.
– Det er et klart signal til politikerne. Et flertal af danskerne mener helt grundlæggende, at musikskabere skal betales, når AI-tjenester bruger deres musik, og at politikerne har et ansvar for at sikre, at AI-udviklingen ikke sker på bekostning af musikskabernes økonomi. Vejen til en fair AI-økonomi skal ikke brolægges med endeløse retssager. Vi har i stedet brug for klare regler, der sikrer, at når AI-tjenester skaber værdi på baggrund af andres musik, skal dem, der har skabt musikken, naturligvis også betales for det, fortsætter Nicky Trebbien.
Koda har selv lagt sag an mod AI-musiktjenesten Suno for ulovlig brug af dansk musik. Siden har flere internationale rettighedsorganisationer fulgt trop. Senest er canadiske SOCAN blevet den tredje kollektive forvaltningsorganisation, der går rettens vej mod Suno. Tyske GEMA fik den 31. juli medhold i sin sag, mens Kodas sag netop er blevet henvist til Østre Landsret, fordi den rejser principielle spørgsmål om AI og ophavsret.
De unge finder ny musik på sociale medier – de ældre holder fast i radioen
Undersøgelsen viser også, at sociale medier spiller en stadig større rolle for, hvordan danskerne opdager ny musik. Radio er fortsat den største enkeltstående vej til ny musik, men andelen er faldet fra 30 procent i 2024 til 24 procent i 2026. Samtidig er TikTok vokset fra 9 til 11 procent og er nu på niveau med streamingtjenesternes playlister og anbefalinger, som 10 procent peger på som det sted, hvor de opdager ny musik.
Forskellen mellem generationerne er markant. Blandt de 12-17-årige svarer 35 procent, at de senest opdagede en ny sang, de virkelig kunne lide, via TikTok, mens kun to procent peger på radio. Blandt danskerne over 30 år vender billedet, og radioen spiller en langt større rolle i opdagelsen af ny musik.
Nøgletal om danskernes digitale musikforbrug
– 94 procent streamer musik
– 67 procent betaler for musikstreaming
– 28 procent bruger udelukkende gratis tjenester eller prøveversioner
– 59 procent af den daglige tid, danskerne bruger på musikstreaming, foregår på gratistjenester
– 75 procent mener, at sangskrivere og komponister skal betales, når deres musik bruges af AI-tjenester
– 66 procent mener, at politikerne bør sikre, at AI-tjenester ikke undergraver musikskabernes økonomi
– 35 procent af de 12-17-årige opdagede senest en ny sang, de virkelig kunne lide, via TikTok. Kun 2 procent i denne gruppe opdagede ny musik via radio.
– 24 procent af danskerne samlet peger på radio som stedet, hvor de senest opdagede en ny sang, de virkelig kunne lide. Det er faldet fra 30 procent i 2024.
Om undersøgelsen
Nordic Digital Music Survey 2026 undersøger det digitale musikforbrug i Danmark, Norge, Sverige og Finland og er udført af YouGov på vegne af Koda (DK), TONO (NO) og Teosto (FIN).
