Ultra-Slim 330W fanless adaptor

En del af os kan sikkert huske, dengang hvor en 200W desktop forsyning var noget nyt på markedet, og størrelsesmæssigt mindede lidt om en lille skotøjsæske.  Det er efterhånden ved at være længe siden, og FSPs seneste udspil på desktop adaptor fronten illustrerer udviklingen udmærket.

Den nye Ultra-Slim FSP330 serie af desktop adaptorer leverer ikke mindre end 330W ud af en størrelse på 200 x 100 x 27mm.  Det er indrømmet ikke den højeste power densitet man kan finde på markedet for strømforsyninger, men ikke desto mindre er det ikke så ringe at få hevet 330W ud af en desktop adaptor, som ikke fylder mere end 27mm i højden.

Serien har det typiske 100-240VAC input område via et C14 input stik, og kan idag leveres med enten et 19,5 eller 24VDC output.  Enheden har indbygget Over Current, Over Temperature og Over Voltage Protection samt indbygget PFC Circuit.

FSP330 serien er godkendt i henhold til IEC 62368-1 og IEC 60950-1, og møder desuden kravene i Code of Conduct Version 5, Tier 2.

Enheden er velegnet til applikationer indenfor IPC, Visual Computing, Embedded, Charging, POS og Human-Machine Interaction Systemer, samt Printere.

For yderligere information omkring FSP330 Ultra Slim adaptor serien så kontakt RepComp (tlf. 70267420)