Ny afdeling i Nordens Paris!

Prevas ser frem til at byde nye medarbejdere og kunder velkomne i et helt nyt Prevas-kontor i Aalborg.

I Prevas, har man set det store potentiale i markedet i Nordjylland og har derfor valgt at etablere en helt ny afdeling i Aalborg. Kontoret i Aalborg vil blive ledet af Søren W. Mathiasen, VP Sales & Marketing som også er ansvarlig for Prevas’ stadigt voksende afdeling i Aarhus. I afdelingerne i København og Aarhus, har Prevas i de senere år oplevet en stigende interesse fra kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, hvilket bl.a. har betydet en fordobling af antallet af medarbejdere i Aarhusafdelingen. Denne succesrige rejse fortsættes nu i Aalborg.

”Vi er stolte af være den foretrukne udviklingspartner for mange virksomheder inden for krævende områder som f.eks. Medical Devices, digitalisering og industry 4.0”, siger Henrik Møller, administrerende direktør i Prevas A/S. ”Vi bestræber os på kontinuerligt at udvikle vores løsninger, udvikle vores medarbejderes kompetencer, samt udvikle vores muligheder for at kunne tilbyde platformsløsninger, der giver kortere time-to-market – og så bestræber vi os på at være til rådighed for vores kunder, dér hvor behovet er. Vi glæder os meget til at tilbyde kunder i Aalborg lokale konsulentkompetencer, udvikling af intelligente produkter og mekanikløsninger”.

”Vi ønsker at kunne tilbyde samme state-of-the-art produktudvikling, software, mekanik og elektronik, lokalt til kunder i Aalborg, som vi i forvejen tilbyder i Aarhus og i København,” siger Søren W. Mathiasen, VP Sales & Marketing, og Regional Manager i Aarhus. ”Vi regner med at få travlt, så vi leder naturligvis efter flere medarbejdere”.

Adressen i NOVI Science Park er:
Prevas A/S
Niels Jernes Vej 14,
9220 Aalborg Ø

 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Henrik Møller, President, Prevas A/S
E-mail: henrik.moller@prevas.dk , tlf: +45 2949 9202
Søren W. Mathiasen, Vice President Sales & Marketing, Prevas A/S
E-mail: soren.mathiasen@prevas.dk , tlf: +45 2099 7601

Om Prevas
Med spidskompetencer inden for embedded software, elektronik, mekanik og projektledelse samt industriel IT og Automation, bidrager Prevas med innovative løsninger, der skaber vækst for kunderne. Prevas blev grundlagt i 1985 og er den primære leverandør og udviklingspartner for førende virksomheder inden for brancher som f.eks. Life Science, telekommunikation, bilindustrien, forsvarsindustrien, energisektoren og maskinindustrien. Prevas har 600 ansatte og kontorer i Sverige, Danmark, Norge og Indien. Læs mere på http://www.prevas.dk