Energisk Team Manager til Prevas MedTech

Hos Prevas, hjælper vi vores kunder med at løse deres tekniske udfordringer og realisere deres medicotekniske produktideer og vi søger en energisk og kvalitetsbevidst Team Manager til Prevas’ MedTech team.

Det går stærkt på markedet for medicinsk udstyr. Nytænkning indenfor den medicinsk-teknologiske branche giver hele tiden nye muligheder for blandt andet hurtigere diagnosticering, bedre behandlingsmuligheder og mere præcise undersøgelser – og nu kan du komme med i fronten af udviklingen!

I Prevas, hjælper vi vores kunder med at løse deres tekniske udfordringer og realisere deres produktideer, hvad enten ideerne indebærer en bærbar køleenhed til køling af patienter med hjertestop, et stetoskop med en helt nytænkt teknologi eller et device til måling af sædkvalitet via en smartphone. Vores kunder varierer helt fra etablerede virksomheder, der har brug for en outsourcet R&D-afdeling og til innovative start-ups, der skal have færdiggjort den allerførste prototype.

Vi søger en energisk Team Manager til at lede teamet bag Prevas’ strategiske satsning indenfor Life Science og Medical Devices. Prevas’ MedTech team består af 7 specialister i udvikling og godkendelse af medicinsk udstyr og da vi oplever stor interesse fra kunderne, er teamet i kraftig vækst. Som MedTech Team Manager, vil du desuden få stor strategisk indflydelse på forretningsudviklingen og referere direkte til Prevas’ tekniske direktør.

Som Team Manager for Prevas’ MedTech vil dine opgaver være at:

  • bidrage til væksten af Prevas’ strategiske satsning indenfor Life Science & Medical Devices igennem kompetence- og porteføljeudvikling
  • udvikle Prevas’ MedTech team og lede teamets medlemmer mod individuelle og teammæssige succeser
  • bistå Prevas’ salgsteam, når løsningerne skal udtænkes, designes og sketches til Prevas’ kunder
  • bistå kunderne i at omsætte ideer til brugbare, innovative tekniske løsninger
  • bidrage med dine tekniske/ledelsesmæssige kompetencer i Prevas udviklingsprojekter indenfor MedTech

Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør eller et tilsvarende akademisk niveau. Vi går desuden ud fra at du har en forståelse for gældende standardarder, kvalitetssystemer og det store arbejde der ligger bagved godkendt medicinsk udstyr. Det er et krav, at du har indgående branchekendskab.

I Prevas, har vi en fri og uformel virksomhedskultur, hvor der er plads til enhver personlighedstype. Prevas har en flad, dynamisk og projektorienteret organisationsstruktur, hvor vejen mellem idé og handling er kort. Vi mener, at en balance mellem arbejde og familieliv er en forudsætning for effektivitet og kreativitet på kontoret.

Hvordan ansøger jeg?
Send din ansøgning og CV via e-mail til job@prevas.dk att: Peter Aagaard Kristensen. Vi indkalder løbende til samtaler. Vil du vide mere så kontakt Vice President Technology, Peter Aagaard Kristensen på tlf.: +45 51 54 33 66. Du kan også læse mere om Prevas på http://www.prevas.dk