Eurochannels leverer embedded computere, displays og storage-løsninger til krævende applikationer på tværs af blandt andet industri, marine og medicoteknik.
På Elektronikmessen kan du opleve nye displayløsninger, kamerasystemer og en medicinsk computer – samt et vandtæt touch display. Derudover byder standen på et strejf af 80’er-nostalgi med en interaktiv konkurrence.
Kig forbi og få inspiration til, hvordan robuste og driftssikre komponenter kan integreres i dine løsninger – og få en snak om dine næste projekter.
Elektronikmessen samler branchen fra den 19.–21. maj 2026 i Odense Congress Center. Sæt kryds i kalenderen og sæt strøm til dit netværk.


