Nogle standarder sætter minimumskrav for overholdelse af love og regler og dermed betingelser for markedsføring og typegodkendelse af et produkt. Andre beskriver miljøet, hvor produktet skal anvendes, og kan sikre et robust og velfungerende produkt. Et tredje sæt krav kan komme fra kunder eller markedet, hvor køretøjsindustrien ofte forlanger mere.
Af Ole Hammer
Direktiverne for køretøjer – herunder traktorer, motorcykler, biler og trailere – stiller EMC-krav til køretøjer, komponenter og udstyr. Afhængig af produktet og dets tiltænkte anvendelse kan der være yderligere krav. Vi har passeret 20. april 2016, så det nye EMC-direktiv er trådt i kraft. Dette er en god anledning til at kontrollere, om der er nye versioner af de standarder, som vedrører produktet.
Samtidig skal man være opmærksom på, at EMC-kravene fra andre direktiver såsom RTTE/RED-direktivet og direktiverne for health care er gældende, når produktet er omfattet af et af disse direktiver.
Diskussionen her omhandler kun EMC, og produktet skal naturligvis overholde alle essentielle krav fra de direktiver, som vedrører produktet. Overensstemmelse med direktiverne for CE-mærkning eftervises nemmest ved overholdelse afharmoniserede standarder.
Direktiverne for køretøjer peger på UN ECE Regulation No. 10 (Advarsel: Versioner af UN ECE regulations på dansk kan være forældede), som den relevante EMC-standard. Overholdelse af UN ECE Regulation No. 10 vises normalt ved at typegodkende produktet og forsyne det med E-mærke. Den typegodkendende myndighed tildeler produktet et godkendelsesnummer, som skal angives sammen med E-mærket.
Typegodkendelse fra et medlemsland gælder i hele EU. Geografisk nærmeste myndighed, som godkender komponenter, er Tyskland (E1) eller Sverige(E5). Testen skal udføres hos et testhus, som er godkendt af den pågældende myndighed, seBenannte Technische Dienste – Prüflabore og European commission, document list.
