Driftssikker elektronik begynder med de rigtige materialer og processer

Balver loddetin på Dalo 2026

I elektronikproduktion er kvalitet ikke kun et spørgsmål om præcisionsmaskiner og avanceret inspektion. Materialer og processer spiller en lige så afgørende rolle for, om det færdige produkt lever op til de høje krav, der stilles til moderne elektronik.

Det er et af de temaer, HIN A/S sætter fokus på, når virksomheden deltager på DALO Industry Days 2026.

På standen kan besøgende blandt andet opleve Balver Zinns løsninger til elektronikproduktion. Med et bredt program af loddepasta, loddetråd, bølgeloddetin og flux – herunder den patenterede SN100C-serie – tilbyder Balver Zinn løsninger, der er udviklet til stabile loddeprocesser og høj proceskontrol.

Samtidig præsenterer HIN et udvalg af Kyzen rensemidler, som hjælper elektronikproducenter med effektivt at fjerne fluxrester og andre forureninger fra printkort. En korrekt renseproces kan være afgørende for at sikre den langsigtede driftssikkerhed og minimere risikoen for fejl – særligt i applikationer, hvor elektronik udsættes for krævende miljøer eller har lange levetidskrav.

Forsvarsindustrien er et godt eksempel på en branche, hvor både loddeprocesser og rengøring skal fungere optimalt. Men de samme krav til kvalitet, sporbarhed og stabilitet gælder i stigende grad også inden for industri, energi, transport og medico.

Hos HIN handler rådgivningen derfor ikke kun om at levere produkter, men om at hjælpe kunderne med at vælge de materialer og processer, der passer bedst til deres produktion og kvalitetskrav.

Besøg HIN på stand D3124 under DALO Industry Days 2026 og få en faglig dialog om materialer, renseprocesser og elektronikproduktion med fokus på høj kvalitet og driftssikkerhed.