Beskyttelse af printplader vha. afdækningsfilm med automatisk påsætning

B-7634-afdækningsfilmen til printplader giver enestående beskyttelse under processerne til elektronikproduktion, inklusive bølgelodning og afjævning med varm luft. Afdækningsfilmen af polyimid er ideel til automatisk påsætning og kan fjernes uden efterladt klæbemateriale.

Beskyttende film
Bradys B-7634-afdækningsfilm er et tyndt, ravgult beskyttelsesmateriale af polyimid. Filmen giver enestående beskyttelse af printplader, komponenter og huller under produktionsprocesser med høje temperaturer, bølgelodning og afjævning med varm luft. Filmen har et aftageligt klæbemiddel af silikone, så den sidder sikkert fast under produktionsprocesserne, samtidig med at den er nem at fjerne igen, uden at der efterlades klæbemateriale. Med B-7634-afdækningsfilmen udvides Bradys udvalg af produkter til automatiseret opmærkning af printplader, som inkluderer holdbare labels til opmærkning, labelfødere samt printere/applikatorer.

Større effektivitet vha. automatisk påsætning
Afdækningsfilmen af polyimid er designet til automatisk påsætning sammen med almindelige automatiserede produktionsanlæg i kombination med det fuldt ud automatiserede system til labelfremføring på den modulopbyggede ALF14-labelføder. I kraft af afdækningsfilmens evne til at forblive påsat under hele printpladeproduktionen kombineret med mulighederne for automatisk påsætning kan effektiviteten af printpladeproduktionen forbedres markant.

Ideel til processer med høje temperaturer
Den udstansede B-7634-afdækningsfilm af polyimid er en økonomisk løsning til elektronikprocesser i forbindelse med loddemasker til printplader under bølgelodning og produktion af printplader med flere lag. Den beskyttende film, som kan sættes på automatisk, er også nyttig til andre produktionsprocesser, inklusive varmegalvanisering, pulverlakering ved høje temperaturer og produktion af sensorer og grenrør inden for bilindustrien. Filmen fås som en kontinuerlig tape og er ideel til at isolere og beskytte ledninger mod de ekstreme forhold, som findes i luftfarts- og vindturbineindustrien.

Beskyttelse af printplader under produktionen vha. den B-7634-polyimidfilm med automatisk påsætning.

Få en prøve & produktspecifikationerne