Hvis vi skal starte med at citere Warren Buffett, der er een af USA’s mest legendariske multimilliardærer – i dollars – så har ét af hans investeringsmottoer været: “Vær bange, når andre er grådige – men vær grådig, når andre er bange”. Kort fortalt er det en advarsel mod hypes og hurtige investeringer, og Warren Buffetts alarmflag vil nok være hejst, når man ser på efterhånden vanvittigt store beløb, der bliver investeret i AI og navnligt de datacentre, der vil være nødvendige for at følge med den ukritiske udbredelse af menigsmands adgang til AI-ressourcer.
I en artikel i lørdags i Berlingske kunne Thomas Breinstrup opridse de økonomiske konsekvenser af de helt store amerikanske koncerners næsten blinde investeringer i AI og datacentre samt offentlighedens stigende modvilje over for datacentrene, der er blevet de helt store energimonstre i den amerikanske elforsyning – og dét er udvikling, hvor der er uro i selv de mest republikanske stater. Senest har Oracle trukket et planlagt aktiesalg på over 48 mia. DKK tilbage, da virksomhedens værdi er faldet til det halve siden Oracles annoncering af en samarbejdsaftale med med OpenAI til en værdi af 1,93 billioner DKK (!).
Set igennem nøgterne økonomiske briller har investeringerne i datacentrene nået et niveau, hvor det står klart for investorerne, at ikke gennem normale forretningsmetoder vil kunne tjene investeringerne hjem igen. Eneste mulighed er at trække investeringer ud af det underliggende lag af mellemstore virksomheder, og dermed er der startet et pyramidespil, hvor industrigiganterne reelt kun vil kunne overleve økonomisk ved at suge finanser ud af de mange mindre virksomheder, der hopper med på vognen. Og de nedre lag i pyramiden vil ikke have et marked i et lag endnu længere nede til at finansiere investeringerne.
Kigger vi igen på Thomas Breinstrups artikel, så nævner han Texas som epicentret i USA for (nye) datacentre. Men helt lavpraktiske faktorer som energiforsyningen – og den offentlige mening – spænder nu ben for datacentrenes udbredelse. I flere amerikanske stater, faktisk, og senest med lovgiverne som stopklods for etablering af flere datacentre. Staten New York er hjemsted for 133 datacentre, der samlet trækker 12GW – hvilket er ca. det dobbelte af den typiske danske maksimale døgneffekt. Lægger vi dertil stater som Virginia med 637 datacentre og Texas’ 504 datacentre med behov for energi til såvel forsyning af serverne som afkøling af samme, så udgør datacentrenes forbrug i alene i disse tre stater ca. 25 procent af USA’s samlede maksimale rådighedseffekt på 466GW. Der er kort og godt ikke energi nok til rådighed til forsyning af datacentrene – endsige kobber og aluminium nok til at føre energien frem fra elnettet til datacentrene.
I Danmark vil vi inden udgangen af 2027 nå op på en effekt fra vores hjemlige datacentre på ca. 10 procent af vores maksimaleffekt – endda under forudsætning af en rimeligt god udnyttelse af energien fra såvel sol som vind. Situationen er ikke så kritisk om i USA, og meldingerne fra elektronikindustrien er, at etableringen af både fog- og cloudbaserede serverinstallationer giver masser af forretning til elektroniksektoren. Meldingerne fra branchen er også interessante. Der er ved at opstå allokering og længere lead-times på så relativt enkle produkter som ferritperler, støjdæmpningskondensatorer og endda også FR4-print, så vi skal i Danmark til at tænke os om i elektronikkens supply-chain og forvaltning af lagerbeholdning vs investeringer.
RSH
