BASF, verdens største kemiske virksomhed og producent af batterimateriale, og Stena Recycling, en af Europas førende genbrugsvirksomheder, har indgået et nyt partnerskab. Målet er at etablere en værdikæde for genanvendelse af batterimateriale på det europæiske marked for elbiler.

Målsætningen med samarbejdet er at udvikle en proces for genanvendelse af batterimateriale som lithium, nikkel og kobolt og opnå en højere genanvendelsesgrad af metallerne. De første trin i processen er indsamling, vurdering og forbehandling af udtjente lithium-ion-batterier. Herefter skal batterimaterialet klargøres til masseproduktion. Det sker gennem både mekanisk og kemisk behandling af materialerne.
Stena Recycling i Halmstad, Sverige, kommer til at varetage indsamlingen af de udtjente lithium-ion-batterier og batteriproduktionsskrot samt produktionen af det, man kalder ”sort masse”, et sort pulver, der består af de adskilte og makulerede dele fra batteriet. Den ”sorte masse” bliver herefter sendt til videreforarbejdning og genvinding af de værdifulde metaller med henblik på at producere nye katodeaktive materialer til nye lithium-ion-batterier. Den forarbejdning kommer til at foregå på BASF’s metalraffinaderi i Schwarzheide, Tyskland. Det er planen, at modellen på sigt skal overføres til andre raffinaderier i Europa.
Om BASF batterimaterialer og genanvendelse
BASF er en førende global leverandør af avancerede katodeaktive materialer (CAM) til lithium-ion-batterimarkedet, der leverer højtydende CAM til verdens største celleproducenter og til førende platforme for OEM’er. Derudover tilbyder vi sourcing og håndtering af basismetaller samt løsninger til genanvendelse af batterier i et lukket kredsløb.
BASF batterimaterialer og genanvendelse er en del af BASF’s Catalysts division. Divisionens portefølje omfatter også miljøkatalysatorer og metalløsninger samt proceskatalysatorer. Kunderne tæller en lang række brancher, herunder bilindustri og transport, kemikalier, plast eller energi. Yderligere oplysninger om BASF’s Catalysts division findes på internettet på http://www.catalysts.BASF.com.