STMicroelectronics lancerer små, intelligente moduler med lavt effekttab (SLLIMM) og DBC-teknologi (Direct-Bonded Copper) i et nyt, kompakt format til industrielle motorstyringer, airconditionanlæg, varmepumper og husholdningsapparater. De pladsbesparende moduler indeholder en komplet 600V, 3-faset IGBT-inverterbro med et footprint på 18,8 mm x 32,8 mm, hvilket er mere end 30 % mindre end eksisterende IGBT-IPM-moduler i DBC-huse.
Det første modul i den nye SLLIMM Compact-serie, 20 A-modellen STGI15C60S, er målrettet motorstyringsdesign med lav til middel effekt. Det termisk effektive hus med køling fra oversiden sikrer fremragende driftssikkerhed i kredsløbstopologier med hård omskiftning (hard-switching) ved frekvenser op til 20 kHz. Som en del af STPOWER-porteføljen indeholder modulet to styre-IC’er til aktivering af de integrerede high-side- og low-side-IGBT’er samt en bootstrap-diode og beskyttelseskredsløb. IGBT’erne benytter ST’s teknologi med trench-gate og høj kortslutningsrobusthed samt meget hurtige “soft-recovery”-friløbsdioder, hvilket kombinerer lav mætningsspænding med stabil dynamisk ydeevne og dermed øget energieffektivitet. High-side-referencesignaler, der er placeret på signal-siden af dual-inline-huset, forenkler layoutet af bootstrap-kredsløbet.
Mens driverdesignet og IGBT’erne er optimeret til lav elektromagnetisk interferens (EMI), er huset fuldt isoleret af sikkerhedshensyn med en isolationsværdi på 2000 Vrms/min. Beskyttelsesfunktionerne omfatter underspændingsspærre (UVLO) og intelligent nedlukning, der forhindrer drift under usikre forhold eller ved registrering af fejl, samt en temperatursensor og en komparator, som designere kan bruge til at indikere fejl, der kan måles som et spændingssignal.
STGI15C60S er nu i produktion i et CDIPB-26L DBC-hus.
Besøg venligst http://www.st.com/sllimm-compact for mere information.


