Med stadigt flere kundespecifikke løsninger i ordrebogen har Walbom efterhånden brug for mere plads. Overvejelserne spænder fra en ny fabrikshal til flytning af hele virksomheden til et nærliggende areal.
– Man kunne godt fristes til at tro, at markedet for ESD-sikring ville være mættet. Men det er ingenlunde tilfældet. Der sker hele tiden en masse inden for dansk industri, og da efterhånden 75 procent af de produkter vi sælger, er kundespecifikke, så kræver det plads at fremstille disse løsninger. ESD er jo ikke begrænset til nogle få konkrete steder i produktionen. Det handler i lige så høj grad om at få utilities frem til arbejdspladsen. Og med en stadigt mere global produktion af snart sagt alle produkter, så kræver det ESD-sikring af produkterne med en gennemtænkt logistik, fortæller Jens Geschwendtner, der er administrerende direktør for Walbom A/S.
Logistikken er i den forbindelse meget interessant. Tag nu eksempelvis Kina, som mange elektronikvirksomheder fortsat bruger til den mere arbejdstunge slutsamling af elektronikprodukterne. ESD-sikret emballage, der går til Kina, kan kun sjældent reeksporteres i tom tilstand. Kundespecifik ESD-sikret emballage forsvinder med andre ord. Men det kan Walbom hjælpe med. Prisbillige, men stærke ESD-beskyttede engangsemballager er svaret, og virksomhedens 3D-tegnesystem hjælper kunderne til en visualisering af produkterne. Det gælder så i øvrigt, hvad enten det drejer sig om emballage eller indretning.
Læs hele historien om udviklingen hos Walbom A/S i Aktuel Elektronik 2/2017, som udkommer 17. februar, 2017.