TP-Link, der er en førende udbyder af netværksprodukter til virksomheder og private, har annonceret den første succesfulde test af den nye Wi-Fi 8-standard. I samarbejde med flere industripartnere har TP-Link udviklet en prototype, der har forbundet og sendt data over en Wi-Fi 8-forbindelse. Dette markerer et gennembrud og er et stort skridt mod næste generation af trådløse teknologier.
Testen har både bekræftet Wi-Fi 8-beaconet og datagennemstrømningen, hvilket beviser teknologiens potentiale og er en afgørende milepæl i den videre udvikling af teknologien. Wi-Fi 8 forventes at levere den stabile, trådløse ydeevne, som industrien får brug for, når flere og mere datatunge enheder og applikationer i fremtiden forbindes til netværket.
Den foreløbige udvikling er et vidnesbyrd om, at TP-Link i tæt samarbejde med sine partnere er dedikeret til at skabe fremtidens netværksforbindelser og tilbyde brugere en enestående hastighed, stabilitet og pålidelighed i deres fremtidige trådløse forbindelse.
For yderligere information, læs her: https://www.tp-link.com/nordic/wifi8/


