Toshiba Electronics Europe GmbH introducerer TDS5B212MX og TDS5C212MX, multiplexer (MUX) / demultiplexer (DEMUX) switchene til differentielle high-speed signaler. MUX/>DEMUX-kredsene egner sig til servere, industrielle testere, robotter og lignende applikationer, og de nye produkter supporterer high-speed interfaces som PCIe 6,0 og USB4 Version 2,0 .
Komponenterne bruger Toshibas egen SOI-proces (TarfSOI) for at opnå en typisk -3 dB differentiel båndbredde på 29 GHz for TDS5B212MX og 34 GHz for TDS5C212MX. Disse brede båndbredder mindsker signalforvrængning og øger pålideligheden i high-speed datatransmission. Desuden har begge produkter optimerede pin-layouts for forbedret højfrekvensydelse. Især TDS5C212MX minimerer signalstiens længde for at reducere reflektions- og transmissionstab, hvilket yderligere forbedrer high-speed signalintegriteten.
De nye kredse kan bruges som 2-input/1-output MUX-switche eller 1-input/2-output DEMUX-switche med support af datarater op til 64 GT/s i high-speed differentielle interfaces, inklusive PCIe 6,0, USB4 Version 2,0, CXL 3.x, Thunderbolt 5 og DisplayPort 2,0. Begge produkter er desuden bagud kompatible med tidligere interface-standarder. Komponenter gør en fleksibel deling af et enkelt high-speed interface til multiple komponenter og dynamisk switching af signalstier i henhold til systemkrav til en mulighed.
Med kapsling i XQFN16-huse (2,4mm ×1,6mm x 0,4mm) egner produkterne sig til meget tætte designs som i smartphones og wearables. De kan desuden fungere i et temperaturområde mellem -40 °C og +125 °C, hvad der er velegnet i pladstrange, industrielle applikationer.


