STMicroelectronics har lanceret servicen, ST MatterConnect, der gør det muligt sikkert at indlæse autentificeringsoplysninger i sikre chips, som anvendes i Matter-kompatible smart-home-enheder.
Servicen tilbyder en praktisk, komplet løsning til lagring af autentificeringsdata i ST25DA-C NFC-tags og sikkerhedskomponenterne STSAFE-A120. Takket være sin sikkerhedsinfrastruktur og certificerede, sikre produktionsfaciliteter er ST unikt positioneret til selv at generere og indlæse disse oplysninger direkte i chippen. Dette omfatter det obligatoriske “Matter Device Attestation Certificate” (DAC) samt andre data, såsom kryptografiske nøgler, produkt- og versionsoplysninger og kundespecifikke tilpasninger.
ST’s ST25DA-C og STSAFE-A120 understøtter autentificering af Matter-produkter og lagrer følsomme data, herunder sikkerhedsnøgler. De udfører et optimeret sæt kommandoer, der sikrer autentificering på manipulationssikker hardware.
ST25DA-C-tagget er designet til at understøtte NFC-baseret ibrugtagning (commissioning) af Matter-enheder. Dette gør det nemt for slutbrugere hurtigt at forbinde enheder fra forskellige økosystemer – såsom smarte pærer, smarte stikkontakter, røgalarmer, sikkerhedskameraer, tilstedeværelsessensorer og meget andet – uden behov for adskillige proprietære hubs.
STSAFE-A120, der forbindes til enhedens hovedprocessor via en I²C-grænseflade, fungerer som en sikkerhedskomponent (secure element). Den sørger for autentificering af Matter-enheder og tilbyder sikkerhedstjenester til IoT-enheder, herunder etablering af sikre forbindelser og verificering af dataintegritet. Komponenten kører på en platform, der er certificeret i henhold til CC EAL5+, hvilket sikrer et højt niveau af robusthed.
For mere information, se venligst: http://www.st.com/MatterConnect


