De ligner os mere og mere og bliver på sigt industriens nye assistenter. Men først skal fire centrale udfordringer løses, før humanoide robotter er klar til virkeligheden i danske virksomheder.
Humanoide robotter er ikke længere kun noget, man ser i science fiction. Udviklingen går så hurtigt, at virksomheder allerede nu kan begynde at forholde sig til, hvordan teknologien kan bruges i praksis.
Men før humanoide robotter for alvor kan indgå som et naturligt supplement til arbejdsstyrken på danske arbejdspladser, er der ifølge Søren Peter Johansen, faglig leder fra Teknologisk Institut, fire afgørende faktorer, der skal være på plads.
1. Sikkerhed:
Den første og vigtigste faktor er sikkerheden. Hvis humanoide robotter skal arbejde tæt sammen med mennesker i produktionsvirksomheder, på hospitaler eller i andre befolkede miljøer, kræver det klare standarder for, hvordan de kan bruges forsvarligt. Der arbejdes i øjeblikket på en sikkerhedsstandard, som det realistisk set vil tage år at færdiggøre.
2. Softwaren skal være langt mere avanceret:
Det er ikke nok, at en humanoid robot kan lave saltomortaler. Den skal også kunne forstå sine omgivelser og udføre praktiske opgaver på en måde, der giver værdi i hverdagen. Derfor er bedre og mere intelligent software en afgørende forudsætning, hvis robotterne skal blive reelle assistenter for mennesker. For eksempel skal robotterne kunne gå på en trappe uden at vælte, selvom den støder på noget uventet, og kunne kende forskel på en mannequin-dukke og et menneske.
3. Virksomhederne skal være klar:
Humanoide robotter adskiller sig fra traditionelle industrirobotter ved at ligne mennesker. Det gør dem interessante, fordi de i princippet kan passe ind i miljøer, der allerede er indrettet til mennesker. Men det stiller også krav til virksomhederne. Medarbejderne skal vænne sig til nye typer maskiner, og arbejdspladserne skal være klar til at tage imod teknologi, der både fysisk og funktionelt bevæger sig tættere på mennesket.
4. Hænderne skal kunne mere:
Den fjerde faktor handler om robotternes hænder. Skal humanoide robotter kunne løse opgaver i praksis, kræver det gribeværktøjer, der minder mere om menneskehænder. På Teknologisk Institut arbejder man med flere typer robothænder – fra simple modeller, der allerede anvendes på industrirobotter, til avancerede hænder med fem fingre og taktile sensorer, der kan registrere berøring.
Det er netop følesansen, der åbner for nye muligheder. Når en robothånd kan mærke, hvad den rører ved, bliver det lettere at håndtere forskellige emner – fra hårde metaldele til skrøbelige genstande som glas og æg. I klassisk automatisering bruger man ofte enkle gribere med to fingre og begrænset sensorik. Overgangen til hænder med mange frihedsgrader og taktile sensorer er derfor et markant teknologisk spring. Det kan gøre det muligt at automatisere flere typer opgaver, end det hidtil har været muligt.
Ikke klar endnu – men tættere på
Humanoide robotter er endnu ikke modne nok til at blive sat bredt ind på danske fabriksgulve. Men udviklingen går stærkt, og det er kun et spørgsmål om få år, før de første løsninger bliver relevante i test og senere i drift.
Derfor arbejder Teknologisk Institut allerede nu med at afprøve teknologien: Hvilke sensorer er nødvendige? Hvor skal de forbedres? Er motorerne stærke nok? Hvilke opgaver bliver robotterne først gode til? Og ikke mindst hvordan skal robotterne programmeres og optimeres til den enkelte opgave?
Interessen fra virksomheder er allerede stor. Humanoide robotter kan på sigt komme til at assistere i industrien, i detailhandlen, på hospitaler – og til sidst i private hjem. Derfor er budskabet klart: Hvis man ikke allerede er begyndt at tænke over mulighederne, er det ved at være tid.
For når de fire afgørende faktorer falder på plads, bliver humanoide robotter fremtidens mekaniske assistenter.
