Klimasikring, energi og isolering har de seneste uger stået på skoleskemaet side om side med upcycling, naturen omkring os og plastik i verdenshavene. Nu viser eleverne – med start i går i Viborg kommune – endelig deres opfindelser frem for hinanden og dommerne til konkurrencen i Naturfagsmaraton. Bæredygtighed og teknologiforståelse er i højsædet i år, og målet er at give så mange elever som muligt chancen for sammen at arbejde undersøgende og kreativt med at finde løsninger på virkelighedsnære problemer.
– Opgaverne handler overordnet om globale udfordringer, men vi har et stort fokus på at udvikle dem, så eleverne får reel mulighed for at arbejde med noget, som de kan relatere til og kender fra hverdagen. Det betyder meget for engagementet, at eleverne får en fornemmelse af, hvordan de selv kan være med til at gøre en meningsfuld forskel, siger Helle Kann, udviklingschef og projektleder for Naturfagsmaraton.
Kobler fag, virksomhed og virkelighed
Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton, seks nye opgaver, som alle består af en videns-, modellerings- eller undersøgelsesopgave og en byggeopgave. To af opgaverne udvikles i samarbejde med bl.a. virksomheder, og i år er en af dem BMS. Eleverne skal i opgaven ”1, 2, 3 – LØFT med BMS”, undersøge tunge løft af en vindmøllevinge, arbejde med ligevægt og vægtstangsprincippet og endelig skal de bygge deres egen minikran.
-Vi håber, at vores bidrag kan være med til både at øge elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, og at opgaven med at bygge en kran kan give dem en forståelse for, hvordan de selv kan være med til at løse problemstillinger fra den virkelige verden med viden og færdigheder fra den naturfaglige værktøjskasse, siger Nicklas Prestegaard, afdelingschef for BMS’ ingeniørafdeling.
Fremtiden er de unge
Udover at sætte naturfag på dagsordenen lokalt og regionalt, er formålet med Naturfagsmaraton at inspirere, øge elevernes faglige motivation og gøre undervisningen mere varieret og appellerende for forskellige elever. Håbet er også, at flere får lyst til at uddanne sig og arbejde indenfor feltet. Når opgaverne udvikles i fællesskab med virksomheder og brancher skaber det opmærksomhed på de mange spændende job- og karrieremuligheder.
– Der er en efterspørgsel på tekniske kompetencer, som kun bliver større med årene. Vi har brug for, at der er langt flere, som både kan og har lyst til at tilegne sig den viden, der kan være med til at løse nogle af samfundets fremtidige udfordringer – såvel som at omsætte dem i praksis, siger Nicklas Prestegaard.
1200 lærere er med – hele vejen
Opgaverne er designet på en måde, så de udover at inspirere eleverne, også guider både dem og lærerne til at arbejde ud fra en engineering designproces. Det er en anvendelsesorienteret tilgang der tager udgangspunkt i, at eleverne skal løse en konkret og autentisk problemstilling samt konstruere en praktisk løsning på problemet. Undervejs i processen skal eleverne undersøge, idégenerere, planlægge, bygge, afprøve og forbedre. Det er en vigtig pointe, at der ikke findes én rigtig løsning. Naturfagsmaraton giver dermed også de mange medvirkende lærere værktøjer og erfaring med undersøgende og praktisk undervisning i ugerne op til konkurrencedagen.
Tusindvis af børn fra hele landet har arbejdet med opgaverne og dyster fra januar til maj om trofæet i Naturfagsmaraton.
