Schneider Electric har udnævnt Niels Fogd til Nordic Segment Leader for Life Science-segmentet. Her får han ansvaret for at drive og udvikle virksomhedens life science-strategi på tværs af Norden med fokus på blandt andet biopharma, medtech, biologics og forskningsmiljøer.
Udnævnelsen sker som led i Schneider Electrics voksende strategiske fokus på life science-industrien i Norden – et område, hvor virksomheden globalt står stærkt med løsninger inden for automatisering, digitalisering og energieffektiv drift af kritisk produktion og infrastruktur.
I Norden skal Niels Fogd være med til at styrke Schneider Electrics position som foretrukken samarbejdspartner for life science-industrien i en tid, hvor sektoren står over for stigende krav til både ESG, robusthed og digital transformation.
Han får blandt andet ansvar for at udvikle nøglepartnerskaber på tværs af Norden samt drive større transformations- og digitaliseringsprojekter i samarbejde med både kunder, integratorer og globale partnere.


