Renesas Electronics Corporation introducerer sin RE-familie, der består af nuværende og fremtidige embeddede energy-harvesting controllere. RE-familien er baseret på Renesas egen SOTB (Silicon on Thin Buried Oxide) procesteknologi, som dramatisk reducerer forbruget i både aktiv- og standby-tilstand, så behovet for batterier er helt elimineret.
SOTB-teknologien blev beskrevet i Aktuel Elektronik 1/2020, hvor det nedenstående ældre produktnavn blev anvendt. I dag bruges RE01 Group betegnelsen.
I kølvandet på masseproduktionen af RE01 Group (tidligere kendt som embeddede R7F0E-controllere) lancerer Renesas nu det første produkt i RE-familien, det nye RE01 Group Evaluation Kit, så brugere, der arbejder med RE01 Group af komponenter får en lynstart i systemevaluering for energy-harvesting applikationer.
– Energy-harvesting eliminerer arbejdet og omkostninger forbundet med batterivedligehold og bidrager i høj grad til det bedre klima. mental conservation. Det er en stor glæde, at Renesas’ teknologiske innovation for SOTB har gjort disse alternative energiløsninger mulige, og med det nye RE01 Evaluation Kit vil Renesas gøre det muligt for designere i hele verden hurtigt at begynde udvikling og evaluering. Vi håber hos Renesas, at det vil accelerere spredningen af IoT-udstyr forsynet med energy-harvesting til et utal af applikationer, siger Hiroto Nitta, seniorvicedirektør for SoC, IoT og infrastructure hos Renesas.
Det nye RE01 Evaluation Kit inkluderer et evaluerings-board med en embedded RE01-controller, et interface til en energy-harvesting komponent samt interface til et genopladeligt batteri. Kittet omfatter desuden et Arduino-kompatibelt interface for let udvidelse og evaluering af sensor-boards samt en Pmod-connector til udvidelse og evaluering af trådløs funktionalitet. Der er desuden et ultra low-power MIP LCD ekspansions-board, så brugere kan afprøve display-funktioner hurtigere. Kittet indeholder desuden sample-kode og applikationsnoter, der fungerer som referencer for power-management designs, som eliminerer behovet for batteriskift foruden en driver-software til support af CMSIS, Arm’s Cortex Microcontroller Software Interface Standard. Sample-kode for ultra low-power A/D-konvertere, digitale filtre og FFT (Fast Fourier transform) rutiner, 2D-grafiske MIP LCD-displays samt secure-boot og secure-firmware opdateringsfunktioner til forbedret sikkerhed er også til rådighed. Med disse funktioner gør kittet det muligt at udføre energy-harvesting baseret på RE01 Group-komponenterne på systemniveau, hvilket accelererer udviklingen af udstyr, som ikke skal forsynes fra batterier.
IAR’s Embedded Workbench for Arm, som anvender den højeffektive IAR C/C++ compiler, samt e2 studio, der kan anvende en gratis GNU-compiler er også tilgængeligt i udviklingsmiljøet.
For flere detaljer om RE-familien, besøg venligst:
https://www.renesas.com/products/microcontrollers-microprocessors/re.html
For flere detaljer om RE01 Group Evaluation Kit, se venligst:
https://www.renesas.com/products/software-tools/boards-and-kits/eval-kits/evaluation-kit-re01-1500kb.html